Apps til din iPhone

Kan du ikke købe applikationer?

Oplever du problemer med at købe en app via App Store, kan der være flere forskellige årsager til dette. Vi anbefaler, at du starter med at gøre følgende:
 
  1. Log ud af din iTunes konto på telefonen og log ind igen. Det gør du ved at gå ind i ”Indstillinger” -> ”Butik” -> Log ud
     
  2. Det kan også være, at dine kreditkortinformationer ikke er korrekte, fx hvis du har fået et nyt dankort eller lign. Det kan du rette ved at gå ind i iTunes på din computer. Under ”Butik” skal du vælge ”Vis min konto”. Når du så er logget ind, kan du vælge ”Edit payment information” og indtaste dine kreditkortinformationer
     
  3. Du skal være opmærksom på, at applikationer på over 20 MB ikke kan downloades, uden du er logget på et WiFi-netværk. Så hvis du har problemer med at hente en applikation, så prøv at logge på et WiFi-netværk, som du har tillid til, og forsøg så at hente applikationen igen.
     
  4. Oplever du fortsat problemer med at købe applikationer, anbefaler vi, at du kontakter Apples kundeservice, så kan de se, om nogle af dine indstillinger står forkert. De kan kontaktes på tlf. 7010 2007. Du kan også læse mere om Apps på Apples App support sider.

Lukker applikationer ned?

Hvis du har problemer med, at en applikation lukker ned af sig selv, skyldes det typisk en softwarefejl. Vi anbefaler, at du gør følgende:
 
  1. Opdater din iPhone til den nyeste software. Du kan se her, hvordan du opdaterer din iPhone
     
  2. Tjek, om der er opdatering til applikationen. Du kan se her, hvordan du opdaterer dine applikationer
  3. Slet applikationen fra din iPhone. Det gør du ved at holde nede på selve ikonet, indtil det begynder at stå og ”danse”. Derefter kan du trykke på et lille kryds oppe i venstre hjørne af ikonet. Derefter kan du installere applikationen igen
     
  4. Hjælper ovenstående dig ikke, er du nødt til at kontakte udvikleren af applikationen og fejlmelde denne. Du finder nemmest udvikleren af applikationen ved at gå ind i iTunes og søge efter applikationen. Her finder du en lang række informationer om de enkelte applikationer.

Har du problemer med en applikation som laver fejl?

 
Oplever du tit, at dine apps fejler eller crasher, så anbefaler vi, at du gør følgende:
 
  1. Tryk på ”Home button” i bunden af din skærm, så du kommer tilbage til forsiden. Dobbeltklik derefter på ”Home button” så du får listen over aktive programmer frem. Hold fingeren nede på den applikation du oplever problemer med og luk den derefter ned.
     
  2. Tjek om der er opdatering til applikationen. Du kan se her, hvordan du opdaterer dine applikationer
     
  3. Slet applikationen fra din iPhone. Det gør du ved at holde nede på selve ikonet, indtil det begynder at stå og ”danse”. Derefter kan du trykke på et lille kryds oppe i venstre hjørne af ikonet. Derefter kan du installere applikationen igen 
     
  4. Hjælper ovenstående dig ikke, er du nødt til at kontakte udvikleren af applikationen og fejlmelde denne. Du finder nemmest udvikleren af applikationen ved at gå ind i iTunes og søge efter applikationen. Her finder du en lang række informationer om de enkelte applikationer
Er du på markedet efter en nyere telefon, kan du købe en iPhone 6 i vores shop her

COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. TELMORE.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?