Mikrofon/Højttaler

I bunden af din iPhone finder du både en højttaler og en mikrofon. Mange tror fejlagtigt, at telefonen har 2 højttalere i bunden, men den har altså kun 1.
 
Højtalere på en iPhone

Folk kan ikke høre, hvad jeg siger

Start med at sikre dig, at der ikke er tilsluttet et headset til telefonen, enten via ledning eller Bluetooth. Slå evt. Bluetooth helt fra.
 
Sluk og tænd din iPhone og tjek derefter, om der er noget snavs, der dækker mikrofonen.
 
Hjælper dette ikke, skal du tage det headset, der følger med i salgskassen og tilslutte det. Der er indbygget en mikrofon i dette headset, så hvis det er selve mikrofonen på din iPhone, der er defekt, burde den virke, når du tilslutter headsettet.
 
Hjælper det ikke at tilslutte det originale headset, tyder det på, at der er en softwarefejl på selve telefonen. Du skal derfor lave en nulstilling af din iPhone.
 

Telefonen ringer ikke, når jeg modtager opkald

Hvis du kan se, at du modtager et opkald, men telefonen ikke siger noget, kan det skyldes forskellige ting:
Start med at tjekke om ”mute” funktionen er slået til. Mute-knappen sidder i venstre side af telefonen.
 
Sæt din iPhone på lydløs
 
Er mute ikke slået til, så prøv at skrue helt op for lyden. Det gør du på ”+” knappen lige under mute knappen.
 
Virker ovenstående ikke, så prøv at gå ind i ”Indstillinger” -> ”Lyde”. Under ”Ringetone” skal du prøve at vælge en ny ringetone, da den, du pt. har valgt, kan være defekt.

Oplever du kun problemer, når en bestemt person ringer

Det er muligt at vælge en unik ringetone til en bestemt person i din kontaktbog. Er denne unikke ringetone defekt, vil der ikke komme nogen lyd, når denne bestemte person ringe til dig. Du skal derfor ændre ringetonen for dette nummer. Det gør du ved at finde kontakten i din telefonbog. Gå ind på nummeret og under ”Ringetone” skifte til en anden ringetone.

Trænger du til en ny telefon, kan du fx kigge på vores tilbud på iPhone 7 eller iPhone 8 og alle de andre familiemedlemmer i Apple-klanen.
 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores Cookie- og privatlivspolitik.
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?