Nummerflytning ved opsigelse

Kan jeg overdrage mit nummer ved opsigelse?

 
Du har mulighed for at overdrage dit mobilnummer til en ny ejer. Den eneste betingelse er, at vedkommende, som skal overtage dit nummer er over 18 år. Det er gratis at overdrage et nummer.
 
Hvis du vil overdrage dit nummer, skal du logge ind på din TELMORE-konto, vælge Min profil og klikke på Overdrag nummer. Herefter skal du blot følge vejledningen. Du skal have den nye ejers folkeregisteradresse og e-mailadresse parat, når du vil overdrage et nummer.
 
Bemærk: Alle services bliver afmeldt, når du overdrager dit nummer. Hvis du fx har været tilmeldt Internet på mobilen eller Mobilt Bredbånd, betaler du derfor stykprisen på 5 kr./MB for at bruge data efter en overdragelse, indtil du selv tilmelder servicen igen. Informationer under Mit Forbrug, dvs. diverse specifikationer af opkald, databrug m.m., bliver ligeledes slettet.
 

Kan jeg flytte mit nummer til et andet selskab?

 
Hvis du vil flytte dit nummer til et andet selskab, skal du ikke opsige det først. Man kan ikke flytte et nummer til et andet selskab, som er opsagt, eller hvor der ligger en fremtidig opsigelse. Du skal bare kontakte det selskab, som du vil flytte dit nummer til, og så klarer de resten.
 
En flytning fra TELMORE til et andet teleselskab tager typisk 1 måned, fordi du har et opsigelsesvarsel på 30 dage.
 
Når din flytning er i gang, kan du fortsat logge ind på din TELMORE-konto og følge din flytning. Du kan her ændre udbetalingsform for et evt. restbeløb.
 

COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. TELMORE.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?