SIM-kort virker ikke

Herunder har vi listet de problemer, som vi oftest bliver kontaktet omkring. Har du fulgt guiden, og virker dit SIM-kort stadig ikke? Eller har du mistet det, kan du spærre det og bestille et nyt SIM-kort her.

Prøv allerførst disse ting, hvis dit SIM-kort ikke virker:
  1. Sluk og tænd telefonen.
  2. Test simkortet i en anden telefon. Virker det i en anden telefon, er det din telefon der er problemet.
  3. Tjek at dit SIM-kort nummer stemmer overens med det der er aktivt på Mit TELMORE. Hvis du har modtaget flere SIM-kort fra TELMORE, kan det være et andet end det, du har i din telefon, som er aktiveret. Læs nummeret på det aktiverede SIM-kort på Mit TELMORE, og check dernæst det nummer, som er trykt på dit SIM-kort. Dit SIM-kort nummer er på 20 cifre og ses her indrammet med rødt.
Simkort-nummeret er trykt bag på kortet

Virker dit SIM-kort stadig ikke? Så kig her og se, om nogen af afsnittene kan afhjælpe problemet.

Ny kunde: Mit SIM-kort virker ikke

Hvis du er ved at flytte dit nummer til TELMORE, bliver dit SIM-kort aktiveret natten til dagen, hvor du flytter. Hvis du på selve dagen får at vide, at dit SIM-kort er inaktivt, kan det skyldes en forsinkelse på aktiveringen. Der kan gå op til 24 timer.
 
Din mobiltelefon kan også være spærret til et andet mobilnet - også kaldet SIM-låst. Det vil sige, telefonen lige nu kun virker med et SIM-kort fra det teleselskab, hvor du har købt den. Den skal låses op med en kode, før du kan benytte et andet SIM-kort i telefonen. Ved henvendelse til dit tidligere teleselskab skal du have telefonens IMEI-nummer klar.

Du kan se telefonens IMEI-nummer ved at taste *#06# på din telefon, som skulle du ringe op.
 
Er din telefon mere end seks måneder gammel, er dit tidligere teleselskab forpligtet til at oplyse dig koden. TELMORE kan desværre ikke hjælpe med dette, men du kan selv ringe til kundeservice hos dit tidligere teleselskab.
 
Er dit SIM-kort låst, og kan du ikke få lov til at låse dit SIM-kort op?
 
iPhone: Gå ind i ”Indstillinger”. Øverst på siden er der et punkt, der hedder ”Flyfunktion”
Android: Hold tænd/sluk-knappen inde i 2 sek. og vælg "Flytilstand". På nyere Android telefoner skal du trække menuen ned fra toppen af skærmen ad to omgange.
 
1. Slå ”Flyfunktion/Flytilstand” til og derefter fra igen
2. Du får nu mulighed for at indtaste din PIN-kode ved at vælge ”Lås op”

Telefonen siger "Indsæt korrekt SIM-kort"

Hvis din telefon skriver ”Indsæt korrekt SIM-kort”, er det fordi din mobiltelefon er SIM-låst til et andet teleselskab.
 
Du skal henvende dig til det selskab, hvor du har købt telefonen. De kan udlevere en kode til at låse din telefon op. De skal også guide dig i, hvordan du bruger oplåsningskoden. Ved henvendelse til dit tidligere teleselskab skal du have dit IMEI-nummer klar.

Du kan se telefonens IMEI-nummer ved at taste *#06# på din telefon, som skulle du ringe op.
 
Vi kan desværre ikke hjælpe dig med at få låst en telefon op, der er købt ved et andet selskab.
Når din telefon er låst op, kan du bruge dit TELMORE SIM-kort i den.

Telefonen siger "Indsæt SIM-kort"

Hvis din telefon skriver ”Indsæt SIM-kort”, kan det skyldes 2 ting:
 
1. Telefonen kan ikke læse SIM-kortet. Test dit SIM-kort i en anden mobiltelefon. På den måde kan du se, om fejlen ligger på telefonen eller SIM-kortet.
 
2. SIM-kortet er defekt. Test dit SIM-kort i en anden mobiltelefon. På den måde kan du se, om fejlen ligger på telefonen eller SIM-kortet.
 
Ligger fejlen på SIM-kortet, kan du bestille et nyt SIM-kort på selvbetjeningssiden Mit TELMORE under punktet Mine SIM-kort.
 
Ligger fejlen på telefonen, skal du henvende dig der, hvor du har købt telefonen, for at få den sendt til reparation.
 

Telefonen siger "SIM-kort afvist"

Hvis telefonen siger ”SIM-kort afvist”, skyldes det i de fleste tilfælde, at man har tastet sin PIN- og PUK-kode forkert for mange gange. Gør man dette, holder SIM-kortet op med at virke.
 
Bestil nyt SIM-kort på Mit TELMORE
Har du tastet PIN- og PUK-koder forkert for mange gange, er du nødt til at købe et nyt SIM-kort til dit mobilnummer. Log på Mit TELMORE og vælge Mine SIM-kort. Her kan du bestille et nyt SIM-kort.
 
Har du ikke tastet PIN- eller PUK-koden forkert for mange gange, skal du kontakte kundeservice på tlf. 7021 8900.

Sådan finder du dine PIN og PUK-kode

Telefonen siger "Inaktivt SIM-kort"

Hvis din telefon meddeler dig, at SIM-kortet er inaktivt, skyldes det sandsynligvis, at SIM-kortet ikke er aktivt på centralen endnu.
 
Eksisterende kunde: Aktiver dit SIM-kort på Mit TELMORE
Hvis du sidder med et nyt SIM-kort, du lige har bestilt og modtaget, skal du aktivere det på Mit TELMORE. Vælg punktet Mine SIM-kort og tryk på knappen Aktiver ud for dit SIM-kort.
Hvis der ikke er en Aktiver-knap, skal du kontakte vores kundeservice på tlf. 7021 8900. Så aktiverer de det for dig.
 
Ny kunde: Hvis du er ved at flytte dit nummer til TELMORE
Hvis du er ved at flytte dit nummer til TELMORE, bliver dit SIM-kort aktiveret natten til dagen, hvor du flytter. Hvis du på selve dagen får at vide, at dit SIM-kort er inaktivt, kan det skyldes en forsinkelse på aktiveringen. Du kan derfor løbende prøve at slukke og tænde din telefon i løbet af dagen. Hvis du oplever forsinkelse frem til eftermiddagen, skal du kontakte vores kundeservice på tlf. 7021 8900. Så hjælper de dig videre.

Telefonen siger "Ugyldigt u-sim", ”SIM-kort ikke accepteret”, "Angiv subsidy-adgangskode" eller "Indtast begrænsningskode"

Hvis din telefon siger et af ovenstående, når du indsætter dit TELMORE SIM-kort, er telefonen SIM-låst.
 
Du skal henvende dig til det selskab, hvor du har købt telefonen. Når du kontakter selskabet, skal du have dit IMEI-nummer.

Du kan se telefonens IMEI-nummer ved at taste *#06# på din telefon, som skulle du ringe op.

De vil kunne udlevere en kode til din telefon, der kan fjerne SIM-låsen. De skal også vejlede dig i, hvordan du bruger koden.
 
Når du har fået din telefon låst op, kan du bruge dit TELMORE SIM-kort i telefonen.
 
 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores Cookie- og privatlivspolitik.
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?