Virus på mobilen

Heldigvis kan en virus på mobiltelefonen ikke installere sig selv. Dvs. du skal aktivt gøre noget på din mobiltelefon, før en virus kan blive installeret. Virus til mobiltelefoner spreder sig på 2 måder:
 
Bluetooth:
Hvis du kommer inden for 10 meter af en telefon med virus, og du har dit Bluetooth aktiveret på mobiltelefonen, kan du være uheldig at få overført en virus. Dog kræver det, at du accepterer, at din mobiltelefon henter den fil, som den smittede mobiltelefon forsøger at sende til dig. Dvs. at der pludseligt vil poppe en besked op på din skærm, der spørger, om du vil acceptere den indkommende data. Svarer du nej til dette, får du ikke virus ind på din telefon. Svarer du ja til dette, kommer filen og dermed virussen ned på din mobiltelefon.
 
Mms:
Virus kan også blive spredt via en alm. mms-besked. Den kan ligne et helt uskyldigt billede af f.eks. en blomst eller lign. Men lige så snart du åbner mms-beskeden, installerer du den skadelige virus på telefonen, og dermed sender den automatisk sig selv videre til dine kontaktpersoner i telefonbogen via mms.

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået virus på mobilen?

Hvis du skulle komme i den uheldige situation at blive ramt af en mobilvirus, vil det smarteste være at pille dit SIM-kort ud af mobiltelefonen. En virus kan ikke gemmes på selve SIM-kortet, så du kan roligt sætte det over i en anden mobiltelefon.
 
Det første, du skal gøre, er at lave en softwareopdatering af din mobiltelefon. Det gøres under indstillinger, men hvor det specifikt findes, varierer fra telefon til telefon.
 
Afhjælper en softwareopdatering ikke problemet, skal du kontakte den forhandler, hvor du har købt telefonen. Så hjælper de med at sende telefonen på værksted, som får lavet din telefon. Bemærk, at virus ikke er dækket af garanti.

Hvordan undgår jeg virus på min mobiltelefon?

Den bedste måde at undgå virus på mobiltelefonen er ved at være meget kritisk over for de ting, du henter ned på telefonen, og at sikre din telefon imod uønskede filoverførsler.
 
Åbn aldrig mmser, som ser mistænkelige ud. Slet den hellere og spørg afsenderen, hvad det var, inden du åbner den næste gang, den bliver sendt.
 
Sluk din Bluetooth, og når du tænder for den, så skjul den for andre personer. Du kan læse i din telefonmanual, hvordan du gør dette.
 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores Cookie- og privatlivspolitik.
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?