Job hos TELMORE

TELMORE skaber relationer mellem mennesker. Som ansat får du indflydelse og er med på første række, når vi udvikler nye produkter og koncepter til online-mediet. Som medarbejder i TELMORE får du 200 engagerede, dygtige og festlige kollegaer, som du meget hurtigt kommer til at kende godt. Vi har et godt socialt miljø og en hverdag, der fungerer, fordi vi har det sjovt, mens der bliver knoklet igennem.
Salg og service i TELMORE

SALG- & SERVICEKONSULENT
HOS TELMORE

I dette job som sælger og kundeservicemedarbejder er det først om fremmest din personlighed, der gør, at du får succes. Brug din personlighed og din gode telefonstemme i job med masser af fart og dynamik.

Læs mere om stillingen
Salgskonsulent outbound - fuldtid

SALGSKONSULENT HOS TELMORE

TELMORE søger en udadvendt salgskonsulent, som det falder helt naturligt at gribe telefonen og kontakte både eksisterende og potentielle kunder. Du kommer til at arbejde for Danmarks største onlineselskab og vil blive omringet af søde og sjove kolleger, der hjælper hinanden mod at nå vores mål.

Læs mere om stillingen
Uopfordret ansøgning

Uopfordret ansøgning

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret, motiveret ansøgning. Skriv og fortæl os, hvad du kan, hvad du kunne tænke dig at arbejde med, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Så gemmer vi din ansøgning og kontakter dig, hvis der inden for 6 måneder kommer en ledig stilling, der matcher din profil. 
 
Send din ansøgning til job@telmore.dk

Hvorfor søge job hos TELMORE?

Der er mange gode grunde til at søge job hos TELMORE. Er et spændende job i et fagligt stærkt miljø ikke nok for dig, er der heldigvis andre grunde:
 

Vi lytter til kunderne og involverer dem

TELMORE er ikke en helt almindelig butik. Vi lytter til vores kunder og gør alt for at involvere dem i beslutninger om nye produkter m.v. Vi vil altid gerne høre, hvad de har at sige. Derfor er vi aktivt til stede på Facebook og Twitter, og vi har et særligt ideforum, hvor kunderne kan være med til at præge fremtidens TELMORE. Vil du arbejde i en virksomhed, der tager sine kunder alvorligt?
 

Få ansvar

TELMORE er en lille virksomhed. Her kan medarbejderne udvikle sig lynhurtigt - både fagligt og personligt. Arbejder du ihærdigt, er du proaktiv, konkurrence- og teamorienteret og går "den ekstra mil", bliver du belønnet med ansvar og indflydelse. Du skærpes af løbende mere ansvar. Det giver en modenhed, der ikke behøver tilskrives alder eller anciennitet.  
 

Arbejd i Danmarks næststørste e-handelsbutik

TELMORE er den e-handelsbutik i Danmark, der har flest dankorttransaktioner - næst efter DSB. Arbejder du hos os, bliver du en del af Danmarks næststørste e-butik. Intet mindre.
 

På forkant med online-mediet

I TELMORE er vi på forkant med online-verdenen. TELMORE er "født online" og har aldrig haft fysiske butikker. Vi lever og ånder online. Har du også e-handel i blodet, eller ønsker du at få det, passer du perfekt ind hos os.
 

Tekniske udfordringer af de helt store

Som Danmarks største e-butik har vi komplekse it-systemer, der stiller store krav til vores udviklere og drift-team. Vi kan ikke nøjes med mindre end de bedste kode-hoveder, der kan tænke kreativt og løsningsorienteret, mens de har 100% styr på, hvad koden betyder for forretningen. Hos TELMORE kan vi ikke gå ned på it!

Rekruttering hos TELMORE

Hvad vi lægger vægt på hos TELMORE

Når vi søger en ny medarbejder, vægter vi både dine faglige kompetencer og din personlighed. Vi vil have de skarpeste knive i skuffen, som kan være med til at gøre en forskel, men det er også meget vigtigt for os, at du vil falde godt til i vores kultur. 
 
Alt efter hvilken type stilling, der er tale om, vil den proces, du gennemgår, når du kandiderer til en stilling, være forskellig – til nogle typer jobs er der fx én samtale og til andre flere. 
 
Når du søger job hos TELMORE, kan du altid forvente at modtage en kvittering på modtagelsen af din ansøgning, umiddelbart efter vi har fået den. Desuden vil du kunne forvente et svar på, om du bliver indkaldt til samtale senest 3 uger dage efter ansøgningsfristens udløb. De kandidater, der ikke indkaldes til samtale, får ligeledes afslag senest 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.
 
I nogle tilfælde kan processen dog trække lidt ud. Det er særligt gældende, hvis vi modtager ekstraordinært mange ansøgninger til samme stilling.

Rekruttering - funktionærer

Når du kandiderer til en stilling i TELMORE, er første kontakt en bekræftelse fra HR på, at vi har modtaget din ansøgning. Det er som oftest den rekrutterende leder, der screener ansøgninger med assistance fra HR. Der er typisk to samtaler i rekrutteringsforløbet.
 
Til første samtale indkalder vi de kandidater, som vi umiddelbart vurderer, kan være relevante i forhold til stillingen. Typisk er det kun den rekrutterende leder, der er til stede ved første samtale. Formålet er, at du som ansøger hører om jobbets rammer, at du som ansøger får mulighed for at præsentere dig selv og uddybe din ansøgning, og at lederen får mulighed for at vurdere, om dine kompetencer matcher de krav, der er i jobbet.
 
Hvis vi indkalder dig til 2. samtale, vil du, udover den rekrutterende leder, møde en rekrutteringsmedarbejder fra HR afdelingen. Forud for samtalen inviterer vi dig til at deltage i to onlinebaserede tests – en færdighedstest og en personanalyse. Sidstnævnte danner grundlag for dialogen i anden samtale, hvor formålet er at få et mere indgående kendskab til dig som ansøger, både på et professionelt og personligt plan.

Rekruttering - kundeservicemedarbejder

Vi ansætter løbende kundeservicemedarbejdere og ansætter nye hold på op til 10 medarbejdere flere gange om året. I TELMORE er vores kundeservice rigtig vigtig, og vi bruger mange ressourcer på rekruttering af de helt rette kandidater samt på uddannelse, når et nyt hold er startet. Det er blandt andet derfor, at vi konstant ligger i toppen, når det kommer til god kundeservice i Danmark!
 
Når du sender din ansøgning, modtager du en bekræftelse på denne fra vores HR afdeling. Vores HR konsulent gennemfører herefter telefoninterviews med udvalgte kandidater. På baggrund af disse interviews vurderes det, om der er belæg for en egentlig ansættelsessamtale. 
 
Hvis vi inviterer dig til en ansættelsessamtale, vil du møde den samme medarbejder fra HR samt en teamleder fra kundeservice afdelingen. Samtalen vil bestå af et interview, information om jobbet og virksomheden samt en stave- og formuleringstest.

Introduktionsforløb

På din første arbejdsdag i TELMORE får du mulighed for at møde dine nye kolleger i afdelingen på en uformel måde, inden det går løs. 
 
De første par uger vil du deltage i et introduktionsforløb, som vil give dig et detaljeret indblik i TELMORE som forretning og arbejdsplads. Du bliver bl.a. introduceret til alle afdelinger i TELMORE, præsenteret for strategien af vores administrerende direktør og kommer med "på lyt" i vores kundeservice. 
 
Du har selvfølgelig løbende dialog med din leder, men efter ca. 10 uger har du en samtale med din leder om, hvordan I hver især har oplevet din første tid i TELMORE, og hvordan du er faldet til i din nye stilling.

At arbejde i TELMORE

I TELMORE har vi et stærkt fagligt miljø med 200 engagerede kolleger, der tænker kunderne først.
 
Vi har en flad organisation, og du får en bred berøringsflade med mulighed for at sætte dit fingeraftryk på mange områder i organisationen.
 
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og forventer til gengæld, at du bidrager aktivt og proaktivt med at bevare Danmarks højeste kundetilfredshed i telebranchen.
 
Vi har en afslappet omgangstone, hvor vi siger tingene i Klar Tale – dvs. lige ud. Vi gør meget for at vores medarbejdere kender hinanden og har et godt samarbejde både arbejdsmæssigt og socialt, og derfor holder vi med jævne mellemrum arrangementer, hvor man lærer hinanden bedre at kende, både internt i afdelingen og på kryds og tværs af de forskellige afdelinger.

Hvor vi bor

Telmore har kontorer to steder. Det ene ligger i Høje Taastrup 8 minutters gang fra stationen. Det er her TELMORE Kundeservice hører hjemme. Åbningstider: 8.30-16.00.
 
Er du med regionaltoget, tager det højest 15 minutter at komme fra Københavns Hovedbanegård og ud til os.
Kommer du fx fra Ringsted, tager det bare 30 minutter med toget. 

Har du henvendelser til TELMORE vedr. dit abonnement, produkter, services eller andre kundeforhold, er det vores kontor i Høje Taastrup, du skal kontakte.

Det andet kontor ligger på Teglholmsgade 1 i Sydhavnen i København i gå-afstand fra Sydhavn St. Det er her vores online afdeling, tekniske afdeling og vores markedsføring- og kommunikationsafdeling hører hjemme.

Høje Taastrup
 
TELMORE A/S
Telegade 2, bygn. 4
2630 Taastrup
Her bor vi i Taastrup
København - Sydhavnen
 
TDC Group
Att: TELMORE
Teglholmsgade 1
2450 Kbh. S
Her bor vi i Sydhavnen i København

COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. TELMORE.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?