Sådan virker Min Bio (Offline)


Offline mode – iOS (iOS 10 eller nyere)
 
På Min Bio kan du se indhold offline på din iPhone og iPad. Det betyder, at du kan se udvalgte serier og film uden at have internetforbindelse, hvis du på forhånd har downloadet indholdet på din enhed.
 
Når du downloader indhold, vil det være tilgængeligt på din enhed i 30 dage. Efter 30 dage udløber indholdet af rettighedsmæssige årsager, men du kan altid downloade indholdet igen.
 
Sådan henter du indhold til offline brug:
 
  • Åbn menuen øverst i venstre hjørne.
  • Åbn forældrelåsen ved at holde fingeren på låsen i 3 sekunder og klik derefter igen.
  • Gå til ’Offline indhold’.
  • Vælg indhold fra de tilgængelige kategorier og klik på den grønne knap med pilen. 
  • Når hjulet ikke længere loader, er indholdet downloadet til din enhed.
  • For at se indholdet i offline tilstand, skal man slå ’Offline tilstand’ til. Herefter kan man tilgå indholdet offline via karrusellen. 
 
Sådan fjerner du offline indhold fra din enhed:
 
  • Åbn menuen øverst i venstre hjørne
  • Åbn forældrelåsen ved at holde fingeren på låsen i 3 sekunder og klik derefter igen
  • Gå til ’Offline indhold’
  • Gå til kategorien med dit downloadede indhold
  • Klik på den røde knap med skraldespanden for at fjerne indholdet fra enheden.

Offline mode – Android (Android 5.0.3 eller nyere)
 
På Min Bio kan du se indhold offline på din Android enhed. Det betyder, at du kan se udvalgte serier og film uden at have internetforbindelse, hvis du på forhånd har downloadet indholdet på din enhed.
 
Når du downloader indhold, vil det være tilgængeligt på din enhed i 30 dage. Efter 30 dage udløber indholdet af rettighedsmæssige årsager, men du kan altid downloade indholdet igen.
 
Sådan henter du indhold til offline brug:
 
  • Åbn forældrelåsen ved at holde fingeren på i’et i højre hjørne nede i 3 sekunder og klik derefter igen.
  • Gå til ’Download’.
  • Vælg indhold fra de tilgængelige kategorier og klik på den grønne knap med pilen. 
  • Når procesbaren er loadet færdig, er indholdet downloadet og et flueben vil være synligt.
  • For at se indholdet i offline tilstand, skal man slå ’Offline mode’ til. Herefter kan man lukke menuen og tilgå indholdet offline via karrusellen. 
 
Sådan fjerner du offline indhold igen:
 
  • Åbn forældrelåsen ved at holde fingeren på i’et i højre hjørne nede i 3 sek. og klik derefter igen.
  • Gå til ’Mine downloads’
  • Klik på skraldespanden for at fjerne indholdet fra enheden.
Spørgsmål og svar:

Hvor mange afsnit kan jeg downloade?
Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange afsnit du må downloade. Det afhænger af din enheds kapacitet. 
 
Hvor meget fylder et afsnit?
Det er forskelligt, hvor meget afsnittene fylder, da varigheden af de enkelte afsnit varierer fra ca. 1 min. til ca. 45 min.  
 
Hvorfor er alt indholdet ikke tilgængeligt offline?
Min Bio har ikke rettigheder til at vise alle film og serier offline, men vi sørger for at gøre så meget indhold som muligt tilgængeligt offline.
 
Kan jeg se indholdet i udlandet?
Ja, hvis du har downloadet indholdet i Danmark, kan du tilgå det offline i hvilket som helst land inden for de 30 dage, hvor indholdet er tilgængeligt. 
 
Hvor lang tid er indholdet tilgængeligt?
Af rettighedsmæssige årsager er det ikke muligt at have indholdet liggende i længere end 30 dage ad gangen. Hvis du ønsker at have indholdet tilgængeligt offline efter de 30 dage, kan du blot downloade indholdet igen. 
 
Er indholdet tilgængeligt offline på alle mine enheder?
Indholdet er kun tilgængeligt på den enhed, hvor indholdet er downloadet. Hvis du ønsker at have indholdet tilgængeligt offline på flere enheder, skal du downloade det på hver enkelt enhed. 
 
Hvordan ved jeg, om jeg er i offline tilstand?
Hvis der på forsiden af app’en er et wifi-ikon med en streg over, betyder det, at du har sat app’en til at være i offline tilstand. Ønsker du ikke længere at være i offline tilstand, skal du blot gå ind i menuen og slå ’Offline tilstand’ fra.