Hop til sidens indhold

Hvad er 5G?

Det er næste generations mobilnetværk med enorm internethastighed. 5G er mange gange hurtigere end 4G, og der er så godt som ingen ventetid. Med 5G-mobilnetværk får vi mulighed for at bruge internettet på helt nye måder.

Du vil kunne downloade en film i HD på et øjeblik eller hente playlister på et splitsekund. Og selv når du spiller tunge computerspil, vil du opleve, at der er ultrakorte svartider og så godt som intet lag (når internettet hakker). Med virkelig kort reaktionstid (latency) er 5G perfekt til gaming.

Hvor hurtigt er 5G?

Du vil kunne downloade en film i HD på bare et par sekunder, streame film og serier, der ikke hakker samt dele filer uden forsinkelser. Med lynhurtigt download er din playliste hentet ned på et sekund.

Med 5G er det din nye internet-virkelighed. I dag er hastigheden på 4G omkring 18-329 megabit pr. sekund. På 5G er internethastigheden over 1 gigabit pr. sekund. En gigantisk forskel! Slut med at spilde tiden med de nye ekstreme datahastigheder.

Og arbejdet med 5G betyder mange steder en forbedret hastighed for 4G, som bliver ved at være aktivt. Derfor kan du sagtens opleve netværksforbedringer, selv om du ikke kan modtage 5G-signal. Se din dækning her.

Hvad er 5G? - 5G fluffy icon - Image

Vores kunder har Danmarks bedste mobilnet

I 2025 er TDC NET igen testet som Danmarks bedste mobilnet af Teknologisk Institut målt på bedste mobiloplevelse. Læs rapporten her.

Ofte stillede spørgsmål om 5G

Hvilke abonnementer har 5G inkluderet?

Alle vores mobilabonnementer, der koster over 149 kr. om måneden har 5G inkluderet. Så det er alle vores Telmore Play-abonnementer med streaming, som også fungerer super som familieabonnement.

På alle mobilabonnementer fra 119 kr./md. og op, kan der tilkøbes 5G for 29 kr. ekstra om måneden.

Hvad med min nuværende mobiltelefon?

Bare rolig, selv om du ikke har en mobil, der er klar til 5G, kan du stadig gå på nettet med den. 4G, 3G og de gamle generationer af mobilnetværk bliver ved at være aktive. Så hvis du endnu ikke har købt en 5G-ready smartphone, fortsætter alt som normalt, også efter at den næste generation af mobilnetværk bliver tændt. Så har du bare internetforbindelse via 4G eller et af de øvrige netværk.

Hvorfor skal vi have 5G i Danmark?

Danskerne bruger mere og mere data, og derfor er vi nødt til at investere i 5G og få mere kapacitet i mobilnettet for at kunne håndtere det. Desuden kommer 5G til at skabe en masse nye muligheder for innovation, og det skal mobilnetværket være klar til, hvis vi skal følge med den teknologiske udvikling.

5G har langt højere hastigheder og kortere svartider end 4G, og enheder vil derfor kunne kommunikere bedre med hinanden og stort set uden forsinkelser. Ude i fremtiden kan den udvikling skabe mulighed for fx fjernoperationer ved hjælp af robotter og selvkørende biler.

4G-teknologi har gjort det muligt at bruge internettet til meget mere end at læse emails, streame film, høre musik og bruge sociale medier. Den nye måde at koble dagligdags brugsgenstande på nettet bliver kaldt for Internet of Things (IoT), og 5G gør med sin massive kapacitet udviklingen på området markant.

Er 5G sundhedsskadelig?

Målinger viser, at den samlede stråling fra mobiltelefoner, wifi og andre apparater, som i dag udsender ikke-ioniserende stråling, er svag og ligger langt under grænseværdierne for det sundhedsskadelige niveau. Det påvirker ikke sundhed for hverken mennesker eller dyr.

Hos Telmore og TDC NET har vi fuldt fokus på din sikkerhed, og vi overholder naturligvis de grænseværdier, der er for stråling. Og strålingsniveauet kommer fortsat til at ligge langt under dem, den dag 5G-nettet er fuldt udbygget.

Sundhedsstyrelsen vurderer i tråd med al tilgængelig forskning på området, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G.

Hvad er 4G?

4G er et mobilt signal, der giver meget høj internet-hastighed på mobildata. 4G står for "4. generation af Mobilt Bredbånd". Teleselskaberne sender 4G-signal ud på forskellige radiofrekvenser, så signalerne ikke forstyrrer hinanden. Derfor er der forskel på oplevelsen af dækning og hastighed hos de forskellige teleselskaber. Hos Telmore kan alle få 5G.

Hvor dækker netværket?

Her kan du se vores dækning i dit område.

TDC NET har på landsplan og i de enkelte regioner en markant bedre samlet mobilnetværksoplevelse* end sine konkurrenter ifølge ny rapport fra Teknologisk Institut.

* Den gode mobilnetværksoplevelse er af TDC NET defineret som: 30 sek. fejlfri mobiltelefonsamtale -30 MB download indenfor 15 sek. -30 MB upload indenfor 30 sek. -60 sek. DR TV uden buffering-ventetid.

Hvordan ser jeg, om jeg har 4G?

I toppen af skærmen på din mobiltelefon fortæller et lille ikon med teksten 4G eller 4G+, om du har adgang til 4G. Selv om TDC NET dækker geografisk bredt, kan det ske, at 4G-signalet ikke når dig. Sådan er det med alle teleselskabernes dækning. Så står der måske H+ eller Edge. Dvs. at du er på 3G- eller 2G-netværket. Hvis du har en 5G-ready telefon, så kan du få det ultrahurtige 5G.

4G eller WiFi?

Når din smartphone er på WiFi, bruger du ikke af dine GB i dit mobilabonnement. Men andre signaler og høj belastning kan forstyrre WiFi-signalet og give afbrydelser. 4G (LTE) giver internet med hurtig hastighed og stabil forbindelse. Du kan dele 4G-forbindelsen med din og andres computere via hotspot eller Datadeling.

Hvorfor virker 4G ikke på min mobil?

Har du lav hastighed eller ingen forbindelse til 4G (LTE) på din mobil, kan der være flere årsager. Du kan være omgivet af bygninger af beton eller termoruder, en bakke, eller måske kører du i tog. Se efter i toppen af skærmen på din mobil. Her står der, om du har 4G (TE). Hvis din smartphone slet ikke kan få forbindelse til internettet, kan det hjælpe at genstarte den. Og du kan sikre dig, at du har det rigtige abonnement med 4G-hastighed.

Alle Telmores mobilabonnementer med tale og GB inkluderet giver adgang til 4G (LTE). Telmore Basis har også adgang til 4G (LTE), du skal blot være sikker på det er tilmeldt på Mit Telmore. Din smartphone skal kunne modtage 4G, og dit SIM-kort skal være relativt nyt. Læs mere i vores hjælpesektion eller ring til vores kundeservice, hvis du ikke kan løse problemer med 4G.

TDC NET har 4G-førertrøjen på

TDC NET dækker suverænt med internet til din smartphone, både når du har 2G, 3G og ikke mindst 4G (LTE). TTDC NETs master står solidt plantet rundt om i Danmark. Både i byerne og på landet giver de internet-forbindelse med høje hastigheder.

Giganten TDC NET lægger både tid, kræfter, knowhow og penge på bordet, når det handler om at bygge netværk, og det kommer dig til gode som Telmore-kunde. Det er efterhånden bredt anerkendt, at TDC NET har førertrøjen på, når det kommer til netværk. Når man lægger de 4G sammen med 3G og 2G, dækker TDC NET hele 99,5 % af Danmark.

Telmore bruger TDC NETs netværk, der er målt som landets suverænt bedste til 4G. Især på download- og upload-hastighed. Teknologisk Institut har målt TDC NET i forhold til konkurrenterne, og TDC NET giver markant bedre adgang til 4G end de andre danske tele-netværk.

I Danmark har du som forbruger langt bedre mulighed for hurtig hastighed på din smartphone og tablet end folk, der bruger nettet i andre lande. Danmark er godt med og vi har et stigende forbrug af GB. Mange bruger nettet mobilt på smartphone og tablet på samme måde, som vi for et par år siden brugte en bærbar computer. Ikke mindst på mobilen er høj hastighed på internet et must. Udviklingen flyver afsted, og de hurtige hastigheder med 4G (LTE) stemmer overens med streaming-tjenester som fx Netflix, og den øgede brug af musik, film og serier på mobile devices gør det nødvendigt med høje hastigheder på 4G (LTE).

Får jeg 5G hos Telmore?

Alle får 5G med Telmore Play. Hos Telmore er der 5G fra Gedser til Skagen. Vi dækker lige nu 99,3% af DK – og det er altså fedt, når man streamer på farten eller derhjemme.

Hvorfor er der forskel på 4G hos TDC NET og andre udbydere?

Hvis du har prøvet at have abonnement hos forskellige teleselskaber, ved du, at der kan være forskel på oplevelsen af dækning og hastighed på 4G (LTE). Du kan tænke på din mobiltelefon og alle mobilantennerne rundt om i landet som radiosendere og radiomodtagere. De skal kunne sende og modtage radiosignaler på bestemte frekvenser, for at de kan "tale sammen". De forskellige teleselskaber i Danmark sender 4G (LTE)-signalet ud på forskellige radiofrekvenser, så mobil-signalerne fra TDC NET, Telenor, Telia og 3 ikke forstyrrer hinanden. Præcis på samme måde som med 2G-netværk og 3G-netværk.

Derfor er der forskel på oplevelsen af 4G (LTE) hos de forskellige telefonselskaber. Telmore bruger TDC NET´s mobilnet, der er målt til Danmarks hurtigste og bedste mobilnet både mht. download og upload-hastigheder.

Netværks-masten sender signalet ud til antennen i din mobiltelefon. Når du fx kører i tog, flytter du dig med så høj hastighed, at 4G-signalet ikke når dig, før du er i den næste masts rækkevidde. Derfor kan det være svært at få signal i toget. Det er ens for alle udbydere, og har ikke så meget at gøre med kvaliteten af 4G-signalet hos det enkelte mobilselskab. Så står der måske H+ eller Edge i toppen af din mobiltelefon. Dvs. at du er på 3G eller 2G-netværket.

Når 4G LTE-signalet ikke når dig, kan det fx være fordi du befinder dig midt i en skov. Virvaret af blade dækker faktisk for et netværkssignal. Eller måske er du i en bygning med armeret beton eller har vinduer med termoglas. Alt sammen noget, som kan spærre for selv det mest gennemtrængende 4G-signal.