Hop til sidens indhold

Tilgængelighedserklæring for Telmore.dk og Mit Telmore

Hos Telmore arbejder vi målrettet på at sikre digital tilgængelighed for alle – uanset funktionsniveau.

Vi tager udgangspunkt i Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1, niveau A & AA, og stræber efter at gøre vores digitale løsninger – både website og app – tilgængelige på en måde, der understøtter lige adgang og selvstændig brug for personer med funktionsnedsættelse.

Denne erklæring giver et øjebliksbillede af den aktuelle status for tilgængeligheden på Telmore.dk og Mit Telmore, og vil løbende blive opdateret i takt med vores forbedringsarbejde.

Kendte tilgængelighedsproblemer er adresseret nedenfor.

Første version udarbejdet: 19-06-2026

Senest opdateret: 19-06-2026

Har du oplevet problemer med tilgængeligheden?

Hvis du støder på indhold eller funktioner, der ikke er tilgængelige, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt vores digitale team på mail: tilgaengelighed@telmore.nuuway.dk

Vi anbefaler, at du ikke deler følsomme personoplysninger som CPR-nummer eller helbredsoplysninger i din henvendelse.

Overholdelsesstatus

Telmore.dk og Mit Telmore overholder delvist kravene i lovgivningen om digital tilgængelighed.

Der er identificeret en række områder, hvor tilgængeligheden endnu ikke er tilstrækkelig, og vi arbejder aktivt på at forbedre disse.

Som en del af dette arbejde arbejder Telmore med at sikre adgang til centrale oplysninger i et auditivt format, så indhold ikke kun er tilgængeligt skriftligt.

Det gælder blandt andet:

  • generel beskrivelse af vores tjenester

  • brugervejledninger

  • oplysninger om tilgængelighed

Vi arbejder løbende på at sikre, at dette indhold kan tilgås direkte på vores digitale løsninger uden brug af eksterne hjælpemidler.

Baggrund for vurderingen

Der er gennemført tekniske tilgængelighedsanalyser af udvalgte sider på Telmore.dk og Mit Telmore ved brug af værktøjer som QualWeb og Lighthouse.

Analyserne har identificeret og kategoriseret en række områder, hvor løsningerne ikke fuldt ud lever op til WCAG 2.1 niveau A og AA.

Ikke-tilgængeligt indhold

Analyserne har peget på følgende områder, hvor brugere kan opleve tilgængelighedsudfordringer.

Det gælder særligt navigation, struktur, tastaturnavigation og visuel præsentation af indhold.

Derudover er der identificeret udfordringer i centrale komponenter såsom:

  • Navigation (header og footer)

  • Cookie-banner

  • Købsflow og enkelte dynamiske elementer

Vi arbejder løbende på at forbedre disse områder i samarbejde med interne og eksterne udviklingsteams.

Tilgængelighedsproblemer, der optræder på de fleste sider

På tværs af Telmore.dk optræder der en række gennemgående tilgængelighedsudfordringer:

  • Der mangler i nogle tilfælde mulighed for at springe direkte til hovedindholdet, hvilket kan gøre navigation vanskelig for brugere af hjælpemidler

  • Struktur og relationer mellem indholdselementer er ikke altid korrekt opmærket, hvilket kan påvirke skærmlæsere

  • Formularfelter mangler i nogle tilfælde tydelige labels eller har uhensigtsmæssig placering

  • Ikke alle billeder og grafiske elementer har tilstrækkelige tekstalternativer

  • Der forekommer tilfælde af utilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund, hvilket kan påvirke læsbarheden

  • Tekst er flere steder defineret med faste størrelser, hvilket kan begrænse mulighederne for forstørrelse

  • Tastaturnavigation fungerer ikke konsekvent på tværs af sider, og enkelte elementer kan ikke tilgås uden mus

  • Tabeller og data er i nogle tilfælde ikke korrekt struktureret, hvilket kan gøre dem svære at anvende med hjælpemidler

Derudover er der identificeret tekniske udfordringer knyttet til header, footer og cookie-banner. Det forventes, at en væsentlig del af disse forhold forbedres i forbindelse med kommende opdateringer.

Tilgængelighedsproblemer, der optræder på app

I Mit Telmore forekommer der tilgængelighedsudfordringer, som vi løbende arbejder på at forbedre.

Skærmlæsere opfanger ikke altid alle elementer korrekt, og enkelte sider er opsat på en måde, hvor indhold ikke læses i den forventede rækkefølge.

Derudover er tastaturnavigation og fokusstyring udfordret flere steder, hvor brugere kan opleve manglende eller ulogisk fokus samt begrænset adgang til funktioner uden brug af mus eller berøring.

Uforholdsmæssig stor byrde

Der er ingen områder, hvor Telmore vurderer, at det vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde at sikre digital tilgængelighed.

Indhold, der ikke er omfattet af lovgivningen

Følgende typer indhold er ikke omfattet af kravene i lovgivningen om digital tilgængelighed:

  • PDF-dokumenter udarbejdet før den 28. juni 2025

  • Videoindhold produceret før den 28. juni 2025

Telmore initiativer for at forbedre tilgængeligheden

Telmore har igangsat en række initiativer for at forbedre tilgængeligheden:

  • Løbende analyser og test af website og Mit Telmore

  • Prioritering af identificerede problemer baseret på brugerimpact

  • Integration af tilgængelighed i udviklingsprocesser

  • Samarbejde på tværs af teams for at sikre langsigtede forbedringer