Apps til Android - Google Play

Hvad er android?

Android er et styresystem fra Google, der bliver brugt af ca. 75% af alle mobiltelefoner verden over. Samsung, Huawei, Sony og OnePlus bruger alle Android.

Med Android kan du skræddersy udseende, opsætning og hardware. Du vælger præcis hvad du har brug for, fra et kæmpe udvalg af mobiler.

Alle kan udvikle apps til Android, fordi det er Open Source. Google Play Store har det største udvalg, med over 2.1 mio. apps. Der er selvfølgelig MobilePay, Rejseplanen, Spotify og alle de kendte.
 

Apps til Android – Google Play Store

På Android henter du apps fra Play Store. Her skal du bruge en Google-konto.

Har du ikke en Google-konto?
Du kan lave en Google-konto under opsætningen af din mobil, første gang du bruger Play Store eller på Googles hjemmeside .
Google husker dine apps, så du nemt kan geninstallere dem, hvis du skifter mobiltelefon.

Tilføj betalingskort i Play Store
  1. Åbn Play Store
  2. Tryk på menuen – de tre streger oppe i toppen
  3. Vælg Betalingsmetoder
  4. Vælg Tilføj Betalingskort
Dit kort bliver knyttet til din Google-konto. Du skal kun betale én gang, selvom du installerer den igen, fx på en ny mobil.

Du vælger et betalingskort, der er knyttet til din konto, hvis du skal betale for en app.

Automatisk opdatering af apps

Hvis du foretrækker, at dine apps bliver opdateret automatisk, kan du indstille det i Google Play Store. Du kan vælge om opdateringerne må bruge både mobildata og WiFi eller kun WiFi.
Hvis du vil slå automatiske opdateringer fra, vælger du Opdater ikke automatisk.

Sådan opdateres alle dine apps automatisk:
  1. Åbn Google Play Store
  2. Vælg Menuen – de tre vandrette streger
  3. Vælg Indstillinger
  4. Tryk på Opdater apps automatisk
  5. Vælg den indstilling du foretrækker
Sådan opdateres udvalgte apps automatisk:
  1. Åbn Google Play Store
  2. Vælg Menuen – de tre vandrette streger
  3. Vælg Mine apps & spil
  4. Find en app der skal opdatere automatisk
  5. Tryk på de 3 prikker ud for appen
  6. Vælg tillad automatisk opdatering

Opdater apps manuelt

Vil du selv styre, hvilke apps der opdateres hvornår, skal du starte med slå automatiske opdateringer fra.
Se guiden ”Sådan opdateres alle dine apps automatisk” ovenover, og vælg Opdater ikke automatisk i trin 5.

Sådan opdaterer du apps manuelt:
  1. Åbn Google Play Store
  2. Vælg Menuen – de tre vandrette streger
  3. Vælg Mine apps & spil
  4. Her ser du en liste over apps der kan opdateres
  5. Tryk Opdater alle, eller
    Tryk Opdater ud for den app du vil opdatere.

Find dine apps igen

Alle apps du tidligere har installeret eller købt med din Google-konto, kan installeres igen uden ekstra betaling. Hvis du har afinstalleret en app, eller du vil installere en app på fx en ny Android-mobil, kan du finde den i din Samling i Google Play Store.
Det kræver selvfølgelig, at du er logget ind med samme Google-konto.

Sådan installerer du apps igen eller på en anden enhed:
  1. Åbn Google Play Store
  2. Vælg Menuen – de tre vandrette streger
  3. Vælg Mine apps & spil
  4. Tryk på Samling øverst
  5. Find en app på listen og tryk Installer

Softwareopdatering til Android

Det er altid en god ide at have den seneste softwareopdatering til din smartphone. Så er din mobil altid kompatibel med dine apps, så de fungerer optimalt. Mange apps virker til ældre versioner af Android, men nogle apps kræver den nyeste version.
Android arbejder hele tiden på at sikre sine brugere mod virus og malware. For at du er beskyttet mod de seneste trusler, skal du have den seneste opdatering.
 
Sådan får du den seneste version af Android:
Samsung: Indstillinger – Softwareopdatering – Download og installer
Huawei: Indstillinger – System – Software update – Søg efter opdatering
OnePlus: Indstillinger – System – Systemopdatering – Søg efter opdatering
Sony: Indstillinger – System – Avanceret – Systemopdatering – Download og installer

Søg på andre emner

Selvbetjening i lommen
Mit Telmore-appen er altid lige ved hånden. 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores cookieinformation og persondatameddelelse.