Tyverispærring

Har du tabt, mistet eller fået stjålet din mobiltelefon, skal du straks spærre dit SIM-kortet.
 

SPÆR SIM-KORT: Ring 7021 8500 døgnet rundt
 

Du skal spærre dit SIM-kort så hurtigt som overhovedet muligt for at begrænse evt. misbrug.
 
Du hæfter for forbrug foretaget med din mobiltelefon, selvom det ikke er dig, der har brugt den. Når du har spærret SIM-kortet, hæfter du ikke længere for misbrug. Læs mere i Vilkår for telmores mobiltjenester  punkt 5B.
 
OBS : Vær opmærksom på, at dit abonnement fortsætter, selv om du spærrer dit SIM-kort.
 

Sådan spærrer du dit SIM-kort

 
Log på Mit Telmore
Du kan selv spærre dit SIM-kort ved at logge ind på Mit Telmore :
  1. Vælg ”SIM-kort & Spærring”
  2. Klik på ”Spær SIM-kort” ud for SIM-kortet.
Her spærrer du dit SIM-kort omgående. Du kan selv åbne kortet igen, hvis du finder din mobil.

Telefonisk tyverispærring
Ring til Telmores tyverispærring på tlf.nr.:  70 21 85 00.  Linjen er åben døgnet rundt.
 
Bemærk:  Tyverispærring kan ikke ske pr. e-mail.
 
Her kommer den næste vigtige ting, du bør gøre:

Anmeld tyveri af din telefon
Anmeld tyveriet af din telefon til politiet. Det kræver de fleste forsikringsselskaber også, hvis du vil have dækket din stjålne telefon via din indboforsikring.
Ved politianmeldelse af en stjålet telefon skal du oplyse IMEI-nummeret på telefonen. Så det er vigtigt at opbevare dette nummer. Du finder det typisk under batteriet på din telefon.
 
Sådan gør du:
Ring til politiet på 114 og bed om en IMEI-spærring. Herefter blokeres brugen af telefonen i det internationale CEIR-register.

Tip: Skriv dit IMEI-nummer ned
Det er en god idé at notere din mobils IMEI-nummer, så du har det i tilfælde af tyveri. Du kan sammenligne IMEI-nummeret med stelnummer på en bil eller cykel. Det definerer helt unikt din mobiltelefon eller smartphone.
 
Du kan se telefonens IMEI-nummer ved at taste  *#06#  på din telefon, ligesom når du vil ringe op.

Nummeret står også på kassen, som telefonen blev leveret i, da du købte den.

Hvorfor skal jeg anmelde tyveri af mobil?
Selvom telefonen er spærret med IMEI-blokering og lukket SIM-kort, kan tyvene godt snage i dit indhold, især hvis ikke du bruger PIN-kode, ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller anden sikkerhedslås på din skærm.
 
Tyvene kan koble mobilen på WiFi og kigge i dine kontakter, din Facebook-profil og andre sociale medier, billeder, e-mail osv. Med adgang til din e-mail kan uvedkommende faktisk ændre dine adgangskoder på tjenester som Facebook, og overtage din identitet på nettet. Mobilepay er som regel sikret bag en adgangskode, som du skifter i app’en og ikke via din e-mail.
 
Den tredje vigtige forholdsregel, du bør tage:

Skift dine adgangskoder
Derfor bør du skifte adgangskoder på dine digitale tjenester, hvis du er uheldig at få mobilen stjålet.
 
Den fjerde vigtige ting at tage stilling til:

Dit abonnement fortsætter
Husk, at Telmore er et abonnement (ikke taletidskort). Da du hæfter for alt forbrug foretaget inden spærring af SIM-kortet, risikerer du en større eller mindre ekstraregning, hvis du ikke straks tyverispærrer.
 
Telmore lukker for udgående kald og sms på telefonen, når vi registrerer, at kontoen er under minus 200 kr., eller hvis den har været i minus i over 7 dage.
 
Men opdatering af forbrug kan være forsinket, især uden for Danmarks grænser. Så du kan risikere, at saldoen overskrider dette beløb betydeligt, specielt hvis du er tilmeldt udlandstelefoni.

Bestil nyt SIM-kort
Klik her og se, hvordan du bestiller et nyt SIM-kort

Spor min mobiltelefon
Smartphones som iPhone, Samsung Galaxy, Xiaomi, OnePlus osv. er populære. Desværre også hos tyve. De fleste mobilproducenter har mobilsporings-apps.
 
iPhone: Du kan spore din mobil med Find min iPhone , hvis appen var slået til inden tyveriet.

Android:  Hvis din Android-mobil er tilknyttet en Google-konto, kan du bruge Googles Find min enhed-tjeneste . Det er som udgangspunkt slået til.
 
Samsung:  Hvis du har en Samsung-konto, kan du bruge Samsungs Find min mobil-tjeneste .

Søg på andre emner

Selvbetjening i lommen
Mit Telmore-appen er altid lige ved hånden.