Nulstil og gendan din iPhone

At nulstille en telefon vil sige, at man sætter den tilbage til fabriksindstillinger.
Ved at nulstille sletter du altså alle de data, som du selv har lagt på telefonen. Det er fx følgende: apps du har hentet, billeder du har taget, telefonnumre du har indskrevet, indstillinger du har lavet og lign. 
Nulstiller du din telefon, så vil den altså efterfølgende være, som da du fik den fra fabrikken med det styresystem og de indstillinger, der var forudinstalleret.

For at være sikker på ikke at miste nogen data, anbefaler vi kraftigt, at du laver en backup af indholdet på din telefon, inden du nulstiller den. Se her hvordan

Læs mere om:
Nulstil din iPhone
Gendan din iPhone med iTunes
Gendan din iPhone med iCloud

Nulstil din iPhone

Følgende guide viser, hvordan du nulstiller din iPhone og sletter alt indhold på den.
VIGTIGT! Inden du nulstiller din iPhone, skal du huske at tage backup af indholdet. Sådan tager du backup af din iPhone
 
 
1. Gå ind i "Indstillinger" 

iPhone forside
 
2 . Vælg "Generelt"

Vælg Generelt

3 . Vælg "Nulstil"

Vælg Nulstil

4. Vælg "Slet alt indhold og indstillinger" 

Vælg slet alt

5. Vælg "Slet iPhone" 2 gange.
 
 
Din iPhone vil nu genstarte, og er derefter helt nulstillet.

Hvis det ikke løser problemet, vil du måske hellere købe en ny mobiltelefon.

Se vores tilbud på iPhone 7 eller iPhone 8 eller læs om den populære iPhone SE.

 

Gendan din iPhone med iTunes

Sådan gendanner du din iPhone fra en tidligere sikkerhedskopi med iTunes:
 
Start med at tilslutte din iPhone til iTunes.
 
1. Højreklik på din iPhone
2. Vælg ”Gendan fra sikkerhedskopi”
 
Gendan iPhone
 
1. Vælg den sikkerhedskopi, du ønsker at gendanne
2. Vælg ”Gendan”
 
Tryk OK
 
iTunes gendanner nu din iPhone.

Gendan din iPhone med iCloud

Sådan gendanner du din iPhone fra en tidligere sikkerhedskopi fra iCloud:

Når din iPhone er nulstillet og starter op igen, skal du følge instrukserne på skærmen, indtil du kan vælge om du vil gendanne din telefon via iTunes, iCloud eller som helt ny iPhone.

1. Vælg hvordan du vil gendanne din iPhone ved at vælge "Gendan fra iCloud-sikkerhedskopi"

2. Log ind på iCloud med dit Apple-id og adgangskode

3. Godkend vilkår ved at vælge "Enig"

4. Vent mens din iPhone indstiller dit Apple-id. Dette kan godt tage et par minutter.

5. Vælg den ønskede sikkerhedskopi din iPhone skal gendannes udfra.

6. Din iPhone gendannes nu. Afhængigt af hvor meget sikkerhedskopien fylder, kan de tage et stykke tid at gendanne telefonen.

7. Følg de sidste instrukser og din iPhone er nu klar til brug. Bemærk, at dine apps, musik og billeder først installeres herefter.

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores Cookie- og privatlivspolitik.
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?