Telmore Logo
TELMOREs salgs- og leveringsbetingelser for køb af varer

Kontaktinformation:
TELMORE A/S, Telegade 2, bygning 4, 2630 Taastrup
CVR 1477 3908. Etableringsår: 2000
E-mail: salg@telmore.dk
 

Betingelser ved køb af varer

Betingelserne er gældende for alle leverancer fra TELMORE. Betingelserne gælder, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og TELMORE. Alle aftaler med TELMORE indgås på dansk. Aftalen i form af ordrebekræftelse fremsendes til den e-mailadresse, som du har oplyst i forbindelse med købet. Alternativt kan du kontakte Kundeservice og få en kopi.
 

Ordrebekræftelse

Efter købet får du tilsendt en ordrebekræftelse til din e-mailadresse. 
 

Sikkerhed

TELMORE anvender sikkerhedsprotokollen SSL, som krypterer information mellem en internetbrowser (køberen) og en internetserver (i dette tilfælde TELMORE). Det betyder, at de oplysninger, du afgiver ved betaling med Dankort, Visakort, Mastercard eller andet betalingskort, beskyttes under overførslen fra din computer videre til os. Som krypteringsform ved elektronisk handel er SSL almindeligt udbredt og betragtes som en sikker løsning.
 

Leveringstidspunkt og transport

Kunden har ved købet mulighed for at vælge levering til folkeregister-adresse eller angive en alternativ leveringsadresse. Levering af varer fra TELMORE anses for gennemført, når køber har fået varen udleveret. Forsendelse af varer sker med Post Danmark. Levering på købers adresse finder sted inden for 2-3 hverdage, efter bestillingen er gennemført. Der leveres kun til adresser i Danmark - eksklusiv Grønland og Færøerne.
Ansvaret for varer købt hos TELMORE overgår til køber på leveringstidspunktet.
 
Ved transportskader skal du selv som modtager rette henvendelse til Post Danmark.
 
Når du har modtaget, eller er ved at modtage en synligt beskadiget pakke, har du 2 muligheder, afhængigt af afleveringsmetode:
 
1. Du kan nægte modtagelse af pakken, så vil Post Danmark afklare et evt. erstatningsspørgsmål med TELMORE, eller
 
2. Du kan starte en reklamation ved Post Danmark. Du skal reklamere over pakken inden for 24 timer fra modtagelse af denne. Du skal beholde al emballage fra TELMORE og tage pakken til det nærmeste posthus. Ved posthuset skal du aflevere pakken til en Post Danmark medarbejder med henblik på reklamation. Pakken skal sendes til "Post Danmark Reklamationsafdeling" med samme pakkenummer, som denne blev afsendt med. Ved eventuelle spørgsmål, kontakt venligst Post Danmarks kundeservice på 80 20 70 30.
 
Hvis du modtager en ikke-synligt beskadiget pakke, skal du, så snart du opdager skaden, starte en reklamation ved at kontakte Post Danmarks kundeservice på 80 20 70 30. Vi gør opmærksom på, at der skal reklameres inden 7 dage fra modtagelse af pakken. 
 

Pris og betaling

Du kan betale med de mest almindelige betalingskort. Hvis du betaler med Dankort eller kreditkort, skal du blot indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre ved bestillingen af produkter. Beløbet på din bestilling trækkes ikke fra din konto, før produkterne er afsendt fra vores lager.
 
Ved betaling med MasterCard, Eurocard eller Diners kommer beløbet automatisk på dit næste kontoudtog fra kortudstederen - på nøjagtig samme måde, som når du ellers anvender det pågældende kreditkort. Alle priser hos TELMORE er i danske kroner inkl. 25% moms. 
 

Køb for op til 8.500 kr. 

Af hensyn til forsikring under forsendelsen kan en bestilling højst være på 8.500 kr.
 
VI TAGER FORBEHOLD FOR PRISFEJL OG UDSOLGTE VARER.
 

Reklamation

Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og manglen dermed ikke er opstået på grund af fejlagtig brug eller opbevaring af varen. Reklamation skal forekomme inden for rimelig tid og senest 2 måneder efter, at fejlen er opdaget eller burde være opdaget.

Vær opmærksom på, at uautoriserede indgreb, reparationer, udskiftning af skærm mv. kan føre til 1) afvisning af udbedring, hvis manglen/fejlen skyldes dette forhold 2) bortfald af muligheden for at hæve købet eller få telefonen omleveret.
 
Du kan ved henvendelse til TELMORE Kundeservice få tilsendt en portolabel, så du ikke skal betale for returnering. Vores reparationstid er ca. 14 dage inkl. forsendelse. Henvendelse på indsendte reparationer kan ske til salg@telmore.dk.
 
Ved reklamation sendes produktet til:
 
MobyLife A/S
Randersvej 28
6700 Esbjerg
 
Når du indsender produktet til vores serviceværksted, gives der ingen garanti for dine data, da teknikerne ofte opdaterer telefonen med den nyeste software. Herved slettes eksempelvis al data på telefonen (telefonnumre, billeder, beskeder m.v.). Vi anbefaler derfor, at du laver en backup inden indsendelse til vores serviceværksted. 
 

Husk venligst følgende:

  • Vedlæg en kopi af din faktura, hvis reparation skal udføres under reklamationsretten 
  • Send varen forsvarligt indpakket i en kasse. Salgskassen alene er ikke tilstrækkelig 
  • Send ikke dit SIM-kort med 
  • Vedlæg en præcis beskrivelse af fejlen
Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter, du har modtaget varen. Ved køb af nogle varer vil din reklamationsret følge af varens naturlige holdbarhed.

Vi gør opmærksom på, at reklamationsretten bortfalder, hvis telefonen har lidt overlast, dvs. at der konstateres væske-, slag-, knæk-, eller fugtskader på telefonen.
 

Cookies og log-filer

Når du besøger TELMOREs hjemmeside, så opretter vi cookies på din computer. Det hjælper os med at holde styr på dine aktiviteter på www.telmore.dk, fx om du er logget ind eller ej. (Når du er logget ind, skal du have adgang til at se dit forbrug og meget mere).

Cookien udløber automatisk, og kan på ingen måde skade din computer. Hvis du ønsker at slette cookies, kan du gøre dette i din browser. Vi anbefaler dog at du venter med at slette cookies til du er logget ud fra Mit TELMORE og/eller er helt færdig med dine handlinger på www.telmore.dk.

Sådan sletter du cookies i Internet Explorer:
Klik på Funktioner øverst i din browser, dernæst Internetindstillinger. Klik på knappen Slet cookies under fanen Generelt.

Sådan sletter du cookies i Mozilla Firefox:
Klik på Tools øverst i din browser, dernæst Properties eller Options, vælg Privacy og dernæst Show Cookies. Her kan du slette enkelte eller alle cookies Remove Cookie eller Remove All Cookies.

Al aktivitet på TELMOREs hjemmeside registreres automatisk anonymt i logfiler. Disse logfilers indhold bliver brugt til statistik, fx antal besøgende pr. dag, time m.v.


FORTRYDELSESRET

Køb af varer hos TELMORE kan, hvis der er tale om en forbrugeraftale, fortrydes inden for en frist på 14 dage fra den dag, hvor køber har fået det købte i hænde. Det er en betingelse, at varen er i væsentlig samme stand, som da køber modtog den. Ønsker køber at bruge fortrydelsesretten, kan han nægte at modtage varen, overdrage varen til postvæsenet eller returnere varen til TELMORE i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Ved køb af mobiltelefoner og tilbehør er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for fortrydelsesretten er opfyldt. Telmore refunderer produktets salgspris samt omkostninger ved pakning, emballage og fragt - dog ikke de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Faktura, registrerings- og kontonummer skal vedlægges ved fortrydelse.
 
I tilfælde af fortrydelse, sendes varen til:

TDC Logistik Center
Datavej 10
5220 Odense SØ

 

 

TELMORE.dk bruger cookies

Luk x

Cookie logo - telmore.dk anvender cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. TELMORE.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på TELMORE.dk
Kundeservice - bliv ringet op VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?

x

etellerandet-X-Webfrontend_tom_or_nonexist-tlmsat01.live.dk.telmore.net-tlmcms01.live.dk.telmore.net- hasLoggedIn: