De bedste julefilm 2018: Nem og overskuelig guide

Her er en oversigt over julefilm, du kan se med et Telmore Play-abonnement.


Nu er det jul igen, og juletid er tid til film. Dæmpet lys, en skål pebernødder på bordet og en julefilm med det hele, tak. Så kan decembermørket bare komme an. Du behøver ikke lede længe efter en film til dig og din familie.

Her er en liste over, hvilke film du kan se som Telmore Play-kunde*:
  Julefilm på C More
  Julefilm på HBO Nordic
  Julefilm på Min Bio
  Julefilm på TV2 Play
 

Hvad er Telmore Play?

Et mobilabonnement med underholdning inkluderet. Sammen med tale, data og fri sms/mms kan du få du HBO Nordic, C More, TV2 Play, Min Bio, musik, magasiner og lydbøger med i pakken. Flere kan være logget på samtidig, og du kan se alle julefilmene på alle dine skærme. Så er der med garanti en masse underholdning til alle, der elsker jul. Klik og se, hvor meget du kan spare ved at samle streaming og mobilabonnement:

Hvad kan jeg se med Telmore Play?

Du får fuld adgang til streamingtjenesterne,  præcis som hvis du købte abonnementerne enkeltvis. Alle sæsoner og afsnit af populære serier som Game of Thrones og mange flere og et stort antal film. Selv om du ikke bruger alle tjenesterne, er det stadig et rigtig godt køb. Tele-eksperter kalder det for Danmarks bedste famileabonnement.
 

Hvor mange julefilm er der?

Så mange, at vi ikke har talt dem. Der er ikke Love Actually. Det kan vi ligeså godt indrømme med det samme. Men den kan du alligevel se andre steder. Der er amerikanske, romantiske julefilm, crazy dansk og amerikansk comedy, hårdtslående Bruce Willis, danske og internationale film, gamle gensyn og masser af dejligt jule-indhold til dine børn eller børnebørn.

 

Julefilm på C More

Die Hard 4.0, amerikansk action-drama fra 2007
Medvirkende: Bruce Willis, Justin Long, Timothy Olyphant.
Ingen jul uden Bruce Willis aka strømeren John McClane, der egenhændigt redder julen bevæbnet til tænderne med rappe replikker. På C More kan du frem til februar 2019 fange den fjerde film i Die Hard-rækken. 

A Good Day to Die Hard, amerikansk action-drama fra 2013
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch
I Die Hard fra 2013 må den hårdkogte problemknuser-strømer John McClane (Bruce Willis) igen i action. Her må han til Moskva for at finde sin søn, der arbejder åbenbart som CIA-agent.

Bad Moms 2, amerikansk komedie fra 2017
Medvirkende: Mila Kunis, Kristen Bell, Kathryn Hahn, Christine Baranski, Cheryl Hines, Susan Sarandon
De tre travle mødre Amy (Mila Kunis), Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn) står over for den ultimative test af moderskabet: Julen. I "Bad Moms 2" skal de skabe god julestemning og være de perfekte værter, når de får besøg af tre helt specielle gæster: deres egne nådesløse mødre. Bliver der julestemning i familien eller lykkes det at ødelægge julen. Juleløjerne er krydret med masser af politisk ukorrekte scener og kantede jokes, når de tre "Bad Moms" og deres mødre overskrider grænserne for socialt acceptabel opførsel. Se filmen og døm selv.

12 Gifts of Christmas, amerikansk romantisk drama fra 2015
Medvirkende: Katrina Law, Aaron O'Connell, Donna Mills
Romantisk drama fuld af julestemning om Anna, som tager et job som personlig shopper.. Hendes første kunde er en attraktiv mand, der fanger hendes interesse. Han har brug for hjælp med indkøb af gaver til sin familie.

Christmas under Wraps, amerikansk, romantisk drama fra 2014
Medvirkende: Candace Cameron Bure, David O'Donnell
I denne romantiske film er julestemningen truet, når lægen Lauren ikke får det eftertragtede job. Hun tager meget modvilligt et job i en afsides liggende by i Alaska. Det går dog op for hende, at byen er et skønt sted. Hun møder den charmerende Andy og finder ud af, at byen gemmer på en velbevaret hemmelighed.

Christmas Land, amerikansk, romantisk drama fra 2015
Medvirkende: Nikki Deloach, Luke Macfarlane, Maureen McCormick
En succesfuld karrierekvinde i New York tænker tilbage på alle barndomsminderne fra landet og sin mormors juletræsplantage. Da hun arver juletræsplantagen og den tilhørende julepark, må hun vælge mellem at sælge plantagen  eller genoprette den nedslidte forlystelsespark, som de lokale borgere elsker.

Broadcasting Christmas, amerikansk komedie fra 2016
Medvirkende: Melissa Joan Hart, Dean Cain, Cynthia Gibb
Melissa Joan Hart, hende, der spillede hovedrollen i ”Sabrina - skolens heks”, og Dean Cain, som spillede Superman/Clark Kent i ”Lois & Clark”, er de to hovedpersoner i denne sjove og søde julefilm om to journalister, der begge vil have jobbet som vært på et populært morgenshow på tv. Konkurrencen om jobbet bliver intens, ikke mindst fordi de engang dannede par.

Almost Christmas, amerikansk komediedrama fra 2016
Medvirkende: Danny Glover, Mo'Nique, Gabrielle Union, Omar Epps
De fleste tænker nok hårdtslående action, når vi nævner Danny Glover ("Dødbringende våben"), men han har haft flere blødere roller, og her optræder han i en sjov og tankevækkende julekomedie. Han spiller pensionisten og enkemanden Walter, der inviterer hele sin dysfunktionelle familie hjem til jul. Han opdager hurtigt, at det kræver et julemirakel.

I'm Not Ready for Christmas, amerikansk komedie fra 2015
Medvirkende: Alicia Witt, George Stults, Brigid Brannagh
En charmerende julekomedie om hvide løgne og ærlighed. Holly er en ambitiøs karrierekvinde, der gerne stikker en plade, når det fremmer hendes egen sag. Løgnene går også ud over Anna, hendes niece, og så beder Holly julemanden om hjælp. Holly blvier fortryllet og ude af stand til at sige andet end den skinbarlige sandhed. Det skaber en del komplikationer for hende, men samtidig åbner det nye døre for kærligheden. 

A Prince for Christmas, amerikansk, romantisk drama fra 2015
Medvirkende: Viva Bianca, Kirk Barker, Maxwell Caulfield, Kelly LeBrock
Royalt, romantisk juledrama om en prins, der flygter fra et kommende, arrangeret ægteskab. Prinsen Duncan er lovet bort til en kvinde, han ikke elsker. Han flygter fra sit land et sted i Europa og søger tilflugt i en lille amerikansk by. Her møder han den hårdtarbejdende servitrice Emma, og der opstår hurtigt sød musik, selv om de kommer fra vidt forskellige kulturer. 

Noget i Luften, dansk romantisk komedie fra 2011
Medvirkende: Line Kruse, Robert Hansen, Dejan Cukic, Benedikte Hansen
Der er et stort udvalg af danske film på C More, og der er skruet op for julehyggen i filmen "Noget i luften". Pernille har altid været clairvoyant, men hun ser det slet ikke komme, at hun falder for journalisten Daniel. Han opsøger hende undercover, da han laver research til sin næste artikel. Hverken Pernille eller Daniel er single, men deres møde får dem til at tage deres liv op til overvejelse. Pernille finder ud af, at al hendes clairvoyance ikke kunne forberede hende på kærlighed ved første blik. Dansk romantisk julekomedie af Michael Asmussen (manuskriptforfatter til "Min søsters børn") med blandt andet Line Kruse ("De grønne slagtere") og Robert Hansen ("Anja og Viktor").
 

Julefilm for børn på C more

Familien jul (har en nisse i skjul), dansk familefilm fra 2014
Medvirkende: Marie Askehave, Paw Henriksen, Pelle Krusbæk
Drengen Hugo, spillet af Pelle Falk Krusbæk, på 6 år møder nissen Pixy (Herman Knop), og de to bliver rigtig gode venner. Pixy nåede ikke at komme med de andre nisser hjem. Hugos far er ikke fan af julen, så Hugo må gøre en masse for at skjule Pixy. Men der er et helt år til jul, og det er utrolig lang tid at skjule en nisse, som ser meget anderledes ud, taler et mærkeligt sprog, hele tiden udøver magi og slet ikke kan tåle den danske sommervarme.

Familien Jul (I nissernes land), dansk familiefilm fra 2016
Medvirkende: Pelle Falk Krusbæk, Marie Askehave, Paw Henriksen
Der er fuld fart på børnehyggen, når nissen Pixy igen dukker op hjemme hos Hugo og resten af familien. Det gør han allerede den 1. december. Pixy glemte sin nissehue sidste år, og nu er han kommet for at hente den. Nissehuen gemmer nemlig på en magisk hemmelighed, som selve julen afhænger af. Hugo og hans søskende må skynde sig at flyve til nissernes land, hvis de skal redde Pixy og julen. Det bliver en rejse med mange forhindringer. Denne film er 2'eren, som følger op på den populære "Familien Jul".

Kasper og Sofies vidunderlige jul (Dansk tale), norsk børnefilm fra 2014
Medvirkende: Nora Amundsen, Elias Søvold-Simonsen, Thorbjørn Harr
De populære børnefilm og Kasper og Sofie er baseret på norske børnebøger. Her er den tredje film i rækken om to 5-årige venner og deres tøjdyr. Vennerne tæller utålmodigt ned til juleaften. Der er hvalpe på vej, og derfor glæder Sofie sig ekstra meget. Morfar har planlagt at fejre juleaften hos sin kæreste Esther. Nu må Kasper og Sofie sørge for, at han ændrer mening, så familien bliver samlet.

Peddersen & Findus - Nissemaskinen (Dansk tale), svensk tegnefilm fra 2005
Peddersen er kommet til at love Findus, at de får besøg af julenissen på selve juleaften. Ligesom alle andre voksne tror Peddersen dog slet ikke på julenissen, så han går i gang med at bygge en ”nissemaskine”, der kan opfylde kattens ønske. Det volder dog langt større problemer, end Peddersen har forestillet sig, så Findus og hans venskab kommer ud i en alvorlig krise. Samtidig lider Peddersens manglende tro på julenissen et alvorligt knæk...

Når børnene er færdige med at se de skønne og hyggelige julefilm, er der masser af klassikere fra Astrid Lindgren at hygge sig med i julen. C More har både Lotte, Alle Vi Børn i Bulderby, Madicken, Vi på Krageøen og Pippi Langstrømpe.  

 

Julefilm på HBO Nordic

En af de streamingtjenester, du måske har adgang til med dit Telmore Play-abonnement, er HBO Nordic.

Med Telmore Play får du adgang til alt indhold på tjenesten. Alle sæsoner og afsnit af populære serier som fx Game of Thrones, House of Cards, Vikings, Westworld og mange flere. Og naturligvis den elskede og klassiske serie Sex And The City, som mange forbinder med jul, fordi den tit bliver genudsendt på danske TV-kanaler i december.

Jul i Bakkekøbing, norsk stop-motion jule-familefilm fra 2013
Filmen "Jul i Bakkekøbing" er en animationsfilm baseret på universet i den elskede klassiker Bjergkøbing Grand Prix.

The Handmaid's Tale, prisbelønnet dramaserie fra 2017
Der er ikke ligefrem julestemning i den prisbelønnede og anmelderroste succes-serie, the Handmaid's Tale. Faktisk tværtimod. Elisabeth Moss spiller hovedrollen som underkuet slavinde i et dystopisk samfund, hvor evnen til at få børn er næsten forsvundet. Selv om serien langt fra er julet, er den et fantastisk bud på tidsfordriv i din juleferie. Den er meget visuelt smuk, og uden at afsløre for meget, kan vi fortælle om nogle suverænt flotte scener, hvor en helt central person i serien er ude i et eventyr-agtigt snelandskab á la Snedronningen.

 

Julefilm på Min Bio

På Min Bio er der masser af julestemning for børn. Rasmus Klumps julestue, Snemanden og mange flere.

Med Telmore Play får du adgang til Min Bio, som giver dig ubegrænset adgang til hundredevis af tegnefilm og serier - alle med dansk tale. 

Min Bio er masser af sjove film for børn i alle aldre. Du kan se Min Bio på mobil, tablet, computer og smart-tv. Let adgang til hygge. Det er smart.

Du kan se Min Bio på både smartphone, iPad og tablet, din computer, udvalgte smart-tv, Apple TV og Google Chromecast. Op til 5 kan være logget på samtidigt. 

Der er masser af klassikere, som Fragglerne, Mumitrolden, Cirkeline, Krummerne, Alfons Åberg, Far til Fire osv. og alle de kendte figurer som Ninjago, Byggemand Bob, My Little Pony, Lego Friends og mange flere.

Her kommer et udpluk af julefilm på Min Bio: 

Rasmus Klumps Julestue
En hyggelig og rolig julekalender for de mindste. Malene og Rasmus Klump klipper juleklip, spiller guitar, laver risengrød og meget mere. Gran og nisshuer og jul i lange baner. 24 små afsnit. 

Jul i Bakkekøbing, se under HBO Nordic.

Julefilm på Min Bio
Min Bio har lavet en pakke af julefilm med filmene: Sne, Plonsters, Jul, Juletræet, Sælsomme spor og Snemanden.
 

 

Julefilm på TV2 Play

Med Telmore Play får du fri adgang til TV 2 PLAY Basispakken.

Så kan du se TV 2´s serier og programmer, når du vil. 
Se Rita, Klovn, Natholdet, Nybyggerne, Operation X, Badehotellet og alle de andre populære TV2-programmer.
Du får film og serier uden reklamer, og der er masser af julestemning på TV2.

Her kommer et udpluk af julefilm:

Tvillingerne og Julemanden, TV2's julekalender 2018
Følg med i årets prime-time julekalender Tvillingerne og Julemanden, sendt første gang i 2013. Den er en fortsættelse af "Ludvig og Julemanden".
Også i 2'eren spiller Lars Hjortshøj julemanden Nicolas. Han er fjumret og får hjælp af tvillingerne Signe og Peter.
Sammen kæmper de imod den mystiske Dr. Schwartz, spillet af Nikolaj Kopernikus, i jagten på en magisk og magtfuld sten.
Du kan se dagens afsnit på TV2 PLAY og følge med i, om julen bliver reddet. 

Ludvig og julemanden, TV2's julekalender fra 
Du og dine børn kan også fange 1'eren, "Ludvig og Julemanden" på TV2 PLAY. 
Gense Lars Hjortshøj i rollen som julemanden, når familien Glad flytter ind på Børglum Kloster. Faren Niels har arvet klosteret. Han vil sælge, så familien kan komme ud at rejse. Børnene Ludvig, Rebekka og Rasmus begynder i skolen og støder på historier om farlige spøgelser på klosteret.

The Julekalender, 1991
De Nattergale is toback på TV 2. De tager dig med på et nostalgi-trip til det jysk-engelske univers of nissers and kartoffelmakers. Følg med og se, om Oluf Sands kone Gertrud får sin foodprocessor. Nisserne Gynter, Hansi og Fritz danser The Støvle Dance, og finder de mon nogensinde overnissen Gammel Noks livsmelodi, der er lige about to run out.
The Julekalender blev sendt første gang på TV2 i 1991 på TV2. De Nattergale spillede alle rollerne, bortset fra Gammel Nok, der blev spillet af Poul Bundgaard.
 
Canal Wild Card, 2001
"CWC / Canal Wild Card" er De Nattergales anden tv-julekalender. Den blev lavet ti år efter successen ‘The Julekalender’ og er præcis ligeså skør og skæv. Den lokale tv-station ‘Kanal Firkanten’ har vundet en konkurrence, hvor præmien er et Tv Wild Card, der giver mulighed for at sende landsdækkende og direkte fjernsyn hver aften i december. I spidsen for tv-stationen står den stive oplæser Finn Nissen, og han har juleredaktøren Regnar Worm med i studiet. Hver dag får de besøg af mange særprægede gæster.
 
Martin og Ketil - jul for begyndere
De to super-sympatiske børnefjernsyns-personligheder Martin og Ketil er også i julestemning. Julemandens værksted er gået i stykker, så julemanden får han lov at låne Martin og Ketils rumskib i december måned. De flyver rundt og kigger på dyr og natur.

Anne fra Grønnebakken
Mange seere kommer i akut julestemning i det sekund, vi nævner Anne fra Grønnebakken. Den bliver ofte sendt i tv i juleferien. Det er en filmatisering af romaner, som foregår i slutningen af 1800-tallet på Prince Edward Island i Canada. Den forældreløse pige Anne bliver ved en fejl sendt til Grønnebakken, og der må hun skabe sig et nyt liv. Se hele serien og følg Anne gennem barndommen og ind i voksenlivet med rivalen Gilbert Blythe.

Emma og julemanden - Jagten på Elverdronningens hjerte, 2015
En rigtig eventyrlig pige-jule-serie: 11-årige Emma møder selveste julemanden Nicholas og hans kone Julie og kommer og rejser ind i Elverriget. Sammen må de nemlig redde Nicholas og Julies nyfødte datter fra den bitre Elverdronning, som har forbudt kærlighed i Elverriget. 

Julefrokosten, Dansk komediefilm fra 2009
Medvirkende: Mick Øgendal, Julie Ølgaard, Kim Bodnia, Søren Malling og Ture Lindhardt.
På autoværkstedet Holgers Auto går den årlige julefrokost helt agurk. Grin med, når de ansatte drikker snaps og smider hæmningerne.

Sneet inde i julen, amerikansk romantisk drama fra 2017
Medvirkende: Bethany Joy Lenz, Andrew Walker, Belinda Montgomery
De to journalister arbejder sammen men er som nat og dag. De får til opgave at skrive om julen i Aspen. På vej til Aspen sneer de inde på et gammelt hotel Winters Inn, der emmer af jul. De beslutter sig for at skrive om hotellet i stedet for Aspen og begynder at flirte med hinanden. Kan deres artikler redde hotellet fra at gå bankerot?

Julestemning i legetøjsbutikken
Singlemoren Connie og den flotte Will ejer hver sin legetøjsbutik. De konkurrerer indbyrdes, og en skruppelløs legetøjsgigant åbner en stor butik lige før jul. Nu går de to rivaler sammen og tager kampen op. 

Juleræs i stormagasinet
Heather elsker jul. Men arbejdet forpurrer julestemningen, da hun som leder af byens shoppingcenter får til opgave at opsige alle lejekontrakter på de butikker, der ikke løber rundt. Nu er julen ikke så magisk længere. Eller er den?

Hjem til jul
Kristas nytårsforsæt er at koncentrere sig om sin nye virksomhed og være forsigtig med, hvem hun dater. Hun går på date med Ryan, der er advokat i Los Angeles, og det er en succes.  Men selv om de to har det sjovt, er der samtidig ting fra fortiden, som spøger.

En glad jul, amerikansk komedie fra 2014
Da forholdet til kæresten slutter, flytter den rastløse og flyvske Jenny til Chicago for at bo hos sin bror Jeff, hans kone Kelly og deres lille søn. Jennys ankomst skaber en kaos i den lille familie. Hendes liv og karriere tager en uventet drejning, og samtidig indleder hun en affære med familiens babysitter og potdealer.

En romantisk julesang, amerikansk romantisk julefilm fra 2017
De to singler Jennifer og Nate falder for hinanden i den søde juletid, men deres døtre Charlotte og Melissa kan ikke fordrage hinanden. De rivaler fra hver sin klike på skolen. Kan kæresteparret finde en måde at få pigerne til at enes og sørge for en fredfyldt og glædelig jul?

En rigtig familiejul, canadisk romantisk drama fra 2017
Miranda flyver hjem for at holde jul med sin familie og sin kæreste Ian, som hun ikke har set i flere uger. På vejen kommer hun til at fortælle sin store hemmelighed til sin gamle flamme, nemlig at hun er datter af en berømt skuespiller. Hjemme på juleferie eksploderer hendes hemmelighed. Hvad betyder det for familielivet og forholdet til kæresten?

Med et Telmore Play-abonnement kan du samle din streaming og spare penge. Der er masser af populære julefilm og serier som Game of Thrones på HBO Nordic, C More, TV2 Play osv. Vi ved godt, at der hverken er Love Actually eller Alene Hjemme, men til gengæld er der masser af film, serier, musik, lydbøger og magasiner til hele året. 

*Bemærk: Alle film nævnt i denne nyhedsartikel var tilgængelige på streamingtjenesterne, da artiklen blev skrevet. Tjenesterne skifter indholdet med jævne mellemrum, og vi garanterer ikke for, hvor længe du kan streame en bestemt film.