Navigation niveau 3

Telmore-konto og restbeløb

Telmore-konto og restbeløb

Din Telmore-konto

Når du opretter dig som kunde hos os, får du automatisk en Telmore-konto, der bliver brugt til betalinger. På den måde undgår du, at alle betalinger bliver trukket direkte fra dit betalingskort. Du finder din Telmore-konto på Mit Telmore under Forbrug. Her kan du bl.a. kan se din saldo og tanke op.

Det er vigtigt, at du optanker Telmore-kontoen, hvis den går i minus. Ellers kan vi ikke trække betalinger for dit abonnement og andet forbrug. Er din Telmore-konto i minus for meget eller for længe, kan du risikere at dit abonnement bliver spærret. Vi giver dig besked på både e-mail og sms, hvis du går i minus. Du undgår at gå i minus med Automatisk Betaling.
 
Automatisk Betaling og manuel optankning
Er du tilmeldt Automatisk Betaling, bliver månedlige betalinger trukket fra dit betalingskort. Betalinger for løbende forbrug og sms-betalinger bliver trukket fra din Telmore-konto. Hvis din saldo går i minus, bliver din Telmore-konto automatisk tanket op.
 
Tanker du op manuelt, bliver alle betalinger trukket fra din Telmore-konto.
 
Faste månedlige betalinger
Dine faste månedlige betalinger bliver trukket samlet d. 1. i måneden. Det gælder betaling for abonnement, tilvalg og services med en fast månedlige pris. Er du tilmeldt Automatisk Betaling, bliver betalingen trukket fra din betalingskort. Tanker du op manuelt, bliver betalingen trukket fra din Telmore-konto.
 
Løbende forbrug og sms-betalinger
Betaling for løbende forbrug og sms-betalinger bliver altid trukket fra din Telmore-konto. Har du opbrugt den tale og/eller EU-data du har i dit abonnement, betaler du løbende for ekstra forbrug.
 
Du betaler løbende for dit forbrug hvis:
  • Du har et basisabonnement.
  • Du bruger mere end den tale og/eller EU-data, der er inkluderet i dit abonnement.
  • Du er tilmeldt Udlandstelefoni eller Data i udlandet, og bruger mobilen uden for de 36 EU-lande.
  • Du bestiller og bruger en eller flere Word Data-pakker.
Du bruger sms-betaling når du:
  • Køber en tog- eller busbillet via sms
  • Donerer penge via sms
  • Deltager i en afstemning via sms
  • På andre måder betaler for varer og/eller ydelser via sms
     

Sådan tanker du op

  • Klik på Mit Telmore
  • Log på med dit mobilnummer, Mobilt Bredbånd-nummer eller din Mobilchef-bruger og din personlige adgangskode.
  • Tank din Telmore-konto op på forsiden eller under punktet Betaling.
Du tanker op med dit betalingskort. Det er ikke muligt at tilmelde sit abonnement til Betalingsservice.
 

Tilmeld Automatisk Betaling

Vi anbefaler, at du tilmelder dig Automatisk Betaling på Mit Telmore. Så fylder vi automatisk din Telmore-konto op, og du undgår, at din saldo går i minus.
 
Du kan benytte følgende kreditkort til at indbetale på din Telmore-konto:
  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Mastercard debit
  • Diners Club
  • American Express
 

Stjålet kreditkort

Mister du dit kreditkort, kan du selv registrere dit nye kreditkort på Mit Telmore.

Mens du venter på et nyt betalingskort fra din bank, kan du registrere et andet betalingskort, så din regning bliver betalt.
 

Udbetaling af Telmore-konto til betalingskort

Du kan altid få udbetalt det beløb, du har på din Telmore-konto. Kontakt kundeservice, som udbetaler beløbet til din bankkonto.

Når du kontakter os på e-mail  eller på tlf. 70 21 89 00, skal du oplyse dit registrerings- og kontonummer og de 3 første tegn i din adgangskode til Mit Telmore. Det gør arbejdet lettere for vores kundeservice, så du hurtigere får udbetalt dine penge.
 

RESTBELØB

Dit restbeløb er de penge, du har tilbage på din Telmore-konto, hvis du opsiger dit abonnement hos Telmore. Du får selvfølgelig de penge udbetalt, så snart vi har afregnet de sidste betalinger for dit abonnement.
 

Hvordan får jeg udbetalt mit restbeløb?

Hvis du har et beløb stående på din Telmore-konto, når du opsiger dit abonnement, får du naturligvis beløbet udbetalt. Vælg, om du vil have beløbet udbetalt til en bankkonto eller overført til en anden Telmore-konto. ​

Du kan vælge udbetalingsform på forsiden af Mit Telmore. Muligheden for at vælge udbetalingsform er først synlig, når du har sagt op.

Fra din opsigelsesdato har du 20 dage til at vælge udbetalingsform, før din Telmore-konto lukker. Der går 20 dage, så evt. forsinket forbrug bliver betalt, inden du får udbetalt restbeløbet. Så slipper du for en ekstra afregning efter lukning.
Søg i vores hjælpeunivers

Søg på andre emner

Mit Telmore
Selvbetjening i lommen
Mit Telmore-appen er altid lige ved hånden. 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores cookieinformation og persondatameddelelse.