Hvad gør jeg når min skærm skal repareres?
Sådan gør du:
Opret en reparationssag
Care1 kigger på din sag og sender dig en mail med et tilbud
Accepter eller tak nej til tilbuddet
Accepterer du, skal du sende eller aflevere din enhed:
Det er gratis at sende med posten
Inden afsendelse
Det er vigtigt, at du sikrer, at din telefon er godt beskyttet under transporten.
Vi anbefaler, at du inden afsendelse tager billeder af telefonens fysiske tilstand.
Bestil en tid til at få skiftet din Apple-, Huawei- eller LG-skærm
Du kan bestille en tid til at få skiftet din skærm, når du opretter din reparationssag. Mød op ved et af Care1’s servicepoints, og få en ny skærm i løbet af 1 time.
Tilbuddet gælder i Aalborg, Aarhus, Glostrup, København og Odense.
iPhone og iPad
iPhone
Har du en iPhone, kommer det an på skaden, om du får skiftet din skærm eller bliver tilbudt en ombytningsenhed – altså en ny iPhone.
Du får en ombytningsenhed, fordi det ikke er muligt at skifte skærmen, hvis kanten er:
Bøjet
Skæv
iPad
Hvis skærmen på din iPad er i stykker, bliver du tilbudt en ombytningsenhed – altså en ny iPad.
Du får en e-mail med et tilbud, når de har kigget på din sag. Hvis du accepterer tilbuddet, kan du aflevere eller sende din iPad til Care1.
Android
Har du en Android, bliver din skærm skiftet ud med en ny skærm til samme model.
Du får en e-mail med en pris fra Care1 for reparationen, når de har kigget på din sag. Hvis du accepterer tilbuddet, kan du aflevere eller sende din enhed til Care1.
Skal jeg selv betale for reparationen?
Ja, du skal selv betale, med mindre du er dækket af en forsikring eller af reklamationsretten.
Forsikring
Tjek hos din forsikring om de dækker skader på skærmen. Så sparer du penge på reparationen.
Er du i tvivl, om din forsikring dækker, kan du ringe til Care1 og få hjælp på tlf. 74 63 10 18.
Reklamationsret
Reklamationsretten dækker, hvis skærmen skal repareres, fordi der var noget galt med din enhed, da du fik den.
Det gælder også problemer, der kommer inden for de første 2 år.
Det kan fx være:
Pixelfejl, som pletter i skærmbilledet
Skærmen stopper med at virke
Fugtskader, og skader der er sket fordi du fx har tabt din enhed, er ikke dækket af reklamationsretten. Det kaldes brugsfejl og/eller fysisk overlast.

Hent Mit Telmore
Nem selvbetjening. Tilgængelig 24/7
Få overblik over dit forbug og abonnement
Se alle dine fordele som kunde
Nem og overskuelig, den bliver du glad for!