Kom godt i gang

Sådan kommer du i gang

Når du køber Mobilt Bredbånd til hjemmet eller på farten hos Telmore, sender vi et SIM-kort og en trådløs router.

SIM-kort
SIM-kortet sættes i routeren, men kan også sættes direkte i fx en iPad.

Router i hjemmet
Vælger du en Huawei B525 eller B-315 router, skal du bare bruge en stikkontakt. Det gør det nemt at tage den med i sommerhus.

Router på farten
Vælger du en Huawei E-5785 MiFi-router, lader du den op med et USB-kabel i en computer eller en powerbank. Der er ikke et stik til en stikkontakt. Batteriet holder til 12 timers brug, og op til 600 timer på standby. Du kan altså tage den med dig overalt.
 

Opsætning af din router

På farten
Har du en Huawei E5785 MiFi-router, skal du gennem en hurtig opsætning (Quick Setup), første gang du bruger den. Det tager få minutter, og så kan du surfe løs.
Læs vores guide til opsætning af din Huawei E5785.

I hjemmet
En Huawei B525- eller B315-router skal bare have SIM-kort og strøm for at fungere. Når SIM-kortet sidder korrekt i din router, og stikket sidder i en stikkontakt, er du klar til at sure.
Se hvordan du kommer i gang nedenunder.
 

Hurtig opsætning af Huawei B525 og B315

Sådan gør du:
1. Sæt SIM-kortet i din router. Sørg for at det sidder rigtig i:
Huawei B525



Sæt SIM-kortet ind i sprækken som vist. Du hører og mærker et ”klik”, når det sidder ordentligt i.
Huawei B315



Åbn dækslet og sæt dit SIM-kort i som vist. Skub SIM-kortet så langt ind som muligt.

2. Sæt strømkablet i din router og sæt det i en stikkontakt.



3. Check om denne lampe lyser. Hvis den er blå/lyseblå (cyan), er der 4G-forbindelse. De hvide striber i højre side viser signalets styrke.



4. Du finder brugernavn og kodeord på undersiden af routeren.

5. Flere kan være på samtidig, så hele familien har internet. Fx tablet, telefon, computer og andre enheder.

B525: Op til 64 enheder samtidig.

B315: Op til 32 enheder samtidig.
 

Få det bedste signal

Din hastighed bliver påvirket af, hvor din router står. Du får her 5 tips til en god placering af din router:
  1. Stil routeren ved et vindue - signalet kommer udefra.
  2. Stil routeren et centralt sted så den dækker hele hjemmet.
  3. Stil routeren så højt oppe som muligt, det giver den bedste rækkevidde.
  4. Hold så god afstand som muligt fra vægge, skabe og metalgenstande.
  5. Hold routeren væk fra andet trådløst udstyr, som mikrobølgeovne, babyalarmer, trådløse telefoner, osv.

Test din hastighed

Du kan teste din hastighed på din computer, mobil eller tablet. Din hastighed bliver påvirket af afstanden til nærmeste mast og af forstyrrelser i dine omgivelser.

Du kan forvente hastigheder op til 71 Mbit/s download og 43 Mbit/s upload.

Hastighedstest i browser
Test din hastighed på din computer her.

Hent TDC NetPerform-appen til mobil og tablet
App til iOS (iPad og iPhone)
App til Android

Søg på andre emner

Selvbetjening i lommen
Mit Telmore-appen er altid lige ved hånden. 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores cookieinformation og persondatameddelelse.