Navigation niveau 3

Ødelagt skærm

Hvad gør jeg når min skærm skal repareres?

Sådan gør du:
  1. Opret en reparationssag
  2. Care1 kigger på din sag og sender dig en mail med et tilbud
  3. Accepter eller tak nej til tilbuddet
  4. Accepterer du, skal du sende eller aflevere din enhed:
    - Find det nærmeste servicepoint
    - Det er gratis at sende med posten
     
Bestil en tid til at få skiftet din Apple-, Huawei- eller LG-skærm
Du kan bestille en tid til at få skiftet din skærm, når du opretter din reparationssag. Mød op ved et af Care1’s servicepoints, og få en ny skærm i løbet af 1 time.
 
Tilbuddet gælder i Aalborg, Aarhus, Glostrup, København og Odense.
 

iPhone og iPad

iPhone
Har du en iPhone, kommer det an på skaden, om du får skiftet din skærm eller bliver tilbudt en ombytningsenhed – altså en ny iPhone.
 
Du får en ombytningsenhed, fordi det ikke er muligt at skifte skærmen, hvis kanten er:
  • Bøjet
  • Skæv
Se priserne hos Care1

iPad
Hvis skærmen på din iPad er i stykker, bliver du tilbudt en ombytningsenhed – altså en ny iPad.
 
Du får en e-mail med et tilbud, når de har kigget på din sag. Hvis du accepterer tilbuddet, kan du aflevere eller sende din iPad til Care1.
 

Android

Har du en Android, bliver din skærm skiftet ud med en ny skærm til samme model.
 
Du får en e-mail med en pris fra Care1 for reparationen, når de har kigget på din sag. Hvis du accepterer tilbuddet, kan du aflevere eller sende din enhed til Care1.
 

Skal jeg selv betale for reparationen?

Ja, du skal selv betale, med mindre du er dækket af en forsikring eller af reklamationsretten.

Forsikring
Tjek hos din forsikring om de dækker skader på skærmen. Så sparer du penge på reparationen.
 
Er du i tvivl, om din forsikring dækker, kan du ringe til Care1 og få hjælp på tlf. 74 63 10 18 .

Reklamationsret
Reklamationsretten dækker, hvis skærmen skal repareres, fordi der var noget galt med din enhed, da du fik den. Det gælder også problemer, der kommer inden for de første 2 år.
Det kan fx være:
  • Pixelfejl, som pletter i skærmbilledet
  • Skærmen stopper med at virke
 
Fugtskader, og skader der er sket fordi du fx har tabt din enhed, er ikke dækket af reklamationsretten. Det kaldes brugsfejl og/eller fysisk overlast.
Søg i vores hjælpeunivers

Søg på andre emner

Mit Telmore
Selvbetjening i lommen
Mit Telmore-appen er altid lige ved hånden. 

COOKIES

Vi bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvis du surfer videre på hjemmesiden, går vi ud fra at det er ok med dig.
Læs vores cookieinformation og persondatameddelelse.