Bliv inbound sælger hos TELMORE

Salg- &
servicekonsulent
hos TELMORE

Ansøg nu
Fuldtidsstilling Mestrer du verdensklasse kundeservice og salg?
Som Salgs- og Servicekonsulent hos TELMORE bliver det din fornemmeste opgave at sikre, at kunderne får den bedste løsning. Vi ser din succes som et fælles ansvar og støtter din udvikling med branchens bedste trænings- og uddannelsesprogrammer.

Du kommer til at arbejde for Danmarks største onlineselskab og vil blive omringet af søde og sjove kolleger, der sammen med dig, er med til at skabe et hyggeligt og socialt arbejdsmiljø, så du næsten ikke kan vente med at komme på arbejde igen.
Du vil have din daglige gang i Høje Taastrup, blot 2 min. fra stationen.

Du arbejder med to kasketter på
Man kan sige, at du har to kasketter på i denne stilling. Du er salgskonsulent, der via opsøgende salg kan levere det, som kunden har behov for. Og du er servicekonsulent, der rådgiver vores kunder igennem telefonen, så de lægger røret på tilfredse og med en løsning på deres udfordring. Du kommer til at arbejde i øjenhøjde med kunderne og bruge din nysgerrighed til at finde ud af, hvordan du bedst muligt hjælper kunden. Der er lagt op til en spændende hverdag i et konkurrencepræget miljø, hvor vi tilbyder gode lønvilkår og mulighed for store konkurrencegevinster.

Fokus på dig og din udvikling
Vi investerer i dig, så du får den rette viden og værktøjer til at lykkes i dit job. Dette betyder, at du arbejder tæt sammen med afdelingens coaches, hvor I løbende snakker om din performance og udvikling. Hos TELMORE er det op til dig, hvor langt du vil gå. Og hvem ved - måske ender det med, at du bliver teamleder, coach eller får andre salgsstillinger.
"At have en lidt utilfreds kunde i røret og så komme ud på den anden side og høre at de smiler - det er helt sikker noget der gør min hverdag rigtig fed"
Personlighed frem for erfaring
Hos TELMORE mener vi, at din personlighed er afgørende for at skabe gode kunderelationer og dermed give dig succes i dit job. Du har muligvis erfaring inden for salg og/eller kundeservice, men det er ikke afgørende for at komme i betragtning. Du behøver heller ikke have en formel uddannelse i forvejen. Det vigtigste er, at du har en naturlig interesse for salg og service, går dedikeret til opgaverne og er sulten efter at lære en masse. Vi lover dig, at du vil opleve suset af den perfekte kundedialog og salg hos os.
Du trives desuden i et hektisk miljø, hvor du har fokus på at levere gode resultater, mens du har det sjovt på arbejdet.

Er stillingen noget for dig?
Så skynd dig at sende en ansøgning, hvor du blærer dig med alt det du kan og drømmer om. Vi ansætter løbende, så det er bare med at få din ansøgning af sted via nedenstående formular. Har du evt. spørgsmål til stillingen, kan de sendes til recruitplanning@tdc.dk .

Ansøg her - det tager kun 2 minutter

COOKIES

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. TELMORE.dk bruger primært cookies til trafikmåling, login og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies
Bliv ringet op og få et godt tilbud
VIL DU RINGES OP MED ET GODT TILBUD?